Strategisk Kontorchef for Data & Analyse - Familieretshuset
Har du lyst og evne til at drive udviklingen af data, avanceret analyse og om lidt også generativ AI i en statslig myndighed, hvor vi arbejder tæt og forpligtende sammen på tværs i ledelsen med en stærk ambition om at skabe mest muligt værdi for de 250.000 borgere, der årligt vil giftes med en udlænding, ændre navn, adoptere, skilles, registrere faderskab eller en bidragsordning, eller fastslå nyt eller ændret samvær, forældremyndighed og bopæl for deres børn, når forældrene ikke længere er sammen. Og hvor grunden til, at vi går på arbejde er, at vi brænder for at hjælpe børnene i brudte familier.
Så er du måske vores kommende kontorchef for Data og Analyse i Familieretshuset.
Store forandringer i vores måde at arbejde med data Data og Analyse er placeret i Center for IT og Data sammen med IT-udvikling og IT-drift og består aktuelt af 13 medarbejdere, der indtil nu har arbejdet med at udstille data fra vores gamle sagsbehandlingssystem. Vi er ved at skifte til Workzone, som vil gøre det muligt for vores sagsbehandlere selv at trække mange af de data, de umiddelbart har brug for, hvorfor medarbejderne i Data og Analyse skal fokusere på mere avanceret analyse. Vi har ikke kun skiftet vores sagsbehandlingssystem, men stort set alle IT-systemer over de seneste to år, hvilket stiller os i den helt unikke situation, at vi ikke har legacysystemer, hvor der ikke er styr på data, ligesom alle data i vores datavarehus, der kommer fra Workzone, vil være koblet til en forretningsproces. Du vil vide, hvilke muligheder det giver for mere avancerede analyser og generativ AI.
Medarbejderne er dygtige og motiverede for at gribe de muligheder, de nye teknologier giver. Der er brug for, at I sammen sætter en præcis faglige retning og får etableret en infrastruktur, hvor I kan sætte udviklede machine learning algoritmer og på sigt generativ AI sikkert i produktion. Selvom du forstår, hvordan statistik, probability, calculus og linear algebra udgør grundlaget for at bruge disse teknologier i Python, er du mest optaget af at lykkes gennem andre.
En del af arbejdet i Data og Analyse vil ske som led i vores nye governance bestående af et ’fællesområde’ under direktionen, hvor vores PMO med inspiration fra SAFe og agile orkestrerer, at SCRUM-teams bestående af indlånte medarbejdere fra IT og Data og vores forretningsområder bygger de ønsker til forandringer i it-systemer og data, vi prioriterer forud for vores sprint. Det kan være i Workzone og de i Workzone økosystemet tilhørende systemer for processer, datahøst og dokumenthåndtering, eller det kan være i vores kommende borgerportal, hvor vi forventer at fastholde de årligt +1,2 mio. unikke besøgende, vi har på vores hjemmeside.
Vores forventninger til dig Du har erfaring med at arbejde ind i et agilt udviklingssamarbejde og kan sætte ord på, hvordan Data og Analyse mest oplagt understøtter en borgerportal og en sagsproduktion, som vi styrer efter LEAN principper, med eksempelvis clusters og prediktion.
Vi har tillige en ambition om at bruge avanceret analyse og på sigt generativ AI til at skabe indsigt i vores data og viden om de borgere, der passerer vores processer, så vi kan blive endnu bedre til at skabe værdi for dem, og samtidig kan understøtte politikudviklingen på området. Det vil derfor være en fordel, hvis du også har erfaring med at udvikle databaserede beslutningsoplæg.
Endelig er vi optaget af at være compliant med regler om persondata og AI, for vi har mange følsomme data i vores systemer, som vi skal passe på. Derfor arbejder IT og Data meget tæt sammen med vores kontor for Jura og Compliance med at få algoritmer og jura til at rime. Du skal kunne bidrage til, hvordan vi designer vores data- og analytics arkitektur sikkert.
Din hverdag hos os Data og Analyse bor på vores lokation på Ellebjergvej i København, men du bliver en del af en organisation, der bor over hele landet med hovedkontor i Aabenraa, fordi vi skal være tæt på borgerne, som vi holder knapt 50.000 møder med årligt. Du vil derfor engang imellem skulle til Fyn eller Jylland, når vi holder ledermøder på vores lokationer.
Du bliver en del af en meget engageret ledergruppe med humor, høj energi, en hel del faglig nørderi og stærke indbyrdes relationer, som har fokus på at skabe solide resultater i højt tempo, og hvor bureaukratiet derfor er skåret til, så det kun omfatter det relevante og nødvendige for en statslig myndighed.
Din hverdag vil fyldes af:
- At styrke, sikre og vedligeholde gode relationer til interne og eksterne samarbejdspartner
- At opbygge kompetencer og kapacitet gennem din ledelse af medarbejderne i Data og Analyse, så Familieretshuset har en ’analysemuskel’, der skaber indsigter og grundlag for at foretage de rigtige prioriteringer i vores sagsproduktion
- At drive vores governance sammen med chefkolleger fra IT og Data og vores forretning
- At udvikle og drive en robust data- og analytics infrastruktur
- At have det sjovt og trygt sammen med gode kolleger og udvikle dig fagligt
Kontakt og ansættelsesvilkår Er du blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte Vicedirektør Andreas Berggreen på nenglishlinheltiffanybutler@george-harris.dkfamilieretshuset.dkfranklin-livingston.dk. Du kan også læse mere om Familieretshuset her. Bemærk, at når du besøger vores hjemmeside, vil du lægge mærke til potentialet for forandring til en dynamisk borgerportal.
Send din ansøgning, cv, eksamensbevis og anden relevant dokumentation via ”søg nu” senest med udgangen af den 23. september 2025. Vi indkalder løbende til samtaler, hvor ansøgere, der går videre til 2. samtale, vil blive omfattet af en logisk test og en personlighedsanalyse. Tiltrædelse forventes 1. november eller snarest muligt.
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshusets afdeling i København.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, med mulighed for tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Stillingen forventes besat på åremål.
Vi ønsker os en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.