Studentermedhjælp i Økonomistyring - VIA Family 2.0 Forskningsprojekt
FBI er et tværregionalt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der er finansieret af en række fonde med et samlet budget på 120 mio. kr. Forskningsprojektet drives af forskere i Forskningsenhederne ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Psykiatrisk Center København i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er er at udvikle og afprøve en helhedsorienteret indsats for familier, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom (VIA Family 2.0) mhp. færre børn udvikler psykisk sygdom og får reduceret øvrige risici forbundet med at være barn af forældre med psykisk sygdom.
Stillingen
Der søges en studentermedhjælp 12 timer/uge til understøttelse af opgaver i forbindelse med økonomistyringen af projektet. Stillingen er oplagt for en studerende, der ønsker at kunne opnå praktisk erfaring i økonomistyring i løbet af sit studium, herunder i at håndtere såvel offentlige som private forskningsmidler.
Vi tilbyder
- Oplæring i økonomistyring af eksternt finansierede forskningsprojekter
- Mulighed for indsigt i relevante økonomi- og lønsystemer
- Oplæring i budget- og regnskabsprocedure, herunder budgetfremskrivninger af fondsbudgetter
- Udarbejdelse af statusrapporter og regnskabsaflæggelse
- Et studierelevant arbejde for studerende med interesse for økonomistyring med betydeligt ansvar og selvstændig opgaveløsning i samarbejde med forskningskoordinator
- At blive en del af et nytænkende og innovativt studie i et stærkt forskningsteam
- Ansættelse i Forskningsenheden ved BUC, der vokser betydeligt i disse år, og som spænder bredt inden for børne- og ungdomspsykiatri.
Vi forventer
- Du er studerende indenfor samfundsvidenskab, gerne på bacheloruddannelsen
- Du har interesse i og/eller erfaring med at arbejde med tal, og vil gerne have praktisk erfaring med økonomistyring
- Excel er et centralt program for dig i din hverdag
- Du skal være interesseret i økonomistyring, og meget gerne forskningsprojekter
- Du er god til både at arbejde selvstændigt, er omhyggelig og kan overholde deadlines, og også god til at samarbejde
- Du kan bede om hjælp, når du er i tvivl
Løn- og ansættelsesvilkår
Tjenestestedet er ved Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Forskningsenheden som har adresse ved Hospitalsvej 3A, Gentofte Hospital.
Stillingen er på 12 timer per uge og ønskes besat 1. september 2025 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år, men med mulighed for forlængelse. Arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel – vi tager hensyn til dine studier.
Indplaceringen sker som administrationspersonale uden uddannelse i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Region Hovedstaden indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse, hvis muligt.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomiansvarlig og forskningskoordinator Pia Charlotte Schnedler-Meyer, e-mail: nperrypia.charlotte.schnedler-meyerbakerjefferypagescott@johns.dkmiller.dkgraham.dkregionh.dk / tlf. 51230969 (holder ferie i uge 34), eller projektleder Rikke Vinding e-mail : jonathancastrorikke.vindingnlarsonxyoung@regionh.dkkelley.dkjackson-freeman.dkbowers.dk / tlf. 23463930
Resumé af projektbeskrivelsen for FBI kan rekvireres på e-mail ortegatyronerikke.vindingkellyjohn@white.dkhernandez-golden.dkcaldwell-porter.dkregionh.dk.
Ansøgningsprocedure
Motiveret ansøgning med CV, dokumentation for gennemførte fag, og evt. øvrige relevante bilag sendes via vores elektroniske ansøgningssystem.
Forskningsenheden BFOR er et dynamisk forskningsmiljø med bred forskning indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Forskningsenheden er præget af høj faglighed, engagement, og godt tværfagligt samarbejde. Hjemmeside: https://www.psykiatri-regionh.dk/Forskningsenheden-boerne-og-ungdomspsykiatri
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via link senest torsdag d. 21. august 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 28. august.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.