etjob.dk
Frederiksberg kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper ved CBS Forskningsprojekt

Professor MSO Richard Jones og Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School søger en dygtig og selvstændig Studentermedhjælper, der kan indgå i varetagelsen af enhedens mangeartede opgaver i relation til dataindsamling, bearbejdning og analyser samt varetagelse af andre opgaver på instituttet. Arbejdstiden er ca. 10 timer pr. uge. Ansættelse fra 1. oktober 2025 og ét år frem med mulighed for forlængelse.

Specifikt vil du være en del af forskningsprojektet ”Patterns of Productive and Passive consumption on Immersive social media”, som især omhandler forbrugerstudier og social media. Du vil blive oplært i avanceret kvalitative metode til projektet. Det er tiltænkt, at du vil kunne skrive bachelorprojekt eller speciale indenfor samme område. Det er dog ikke et krav, at du som studerende har en studieretning inden for disse tematikker.

Institut for Afsætningsøkonomi er et af CBS’ 11 institutter. Vi er ca. 40 ansatte og bor på Solbjerg Plads tæt på Frederiksberg metrostation.

Jobbet:
Som Studentermedhjælper er opgaverne alsidige:

  • Indgå i forskningsprojekt:
    • Litteraturgennemgang
    • Planlægning og indsamling af data via interview
    • Transskribering
    • Arbejde med forbrugerdagbøger
    • Dataanalyse
  • Ad hoc assistance med administrative opgaver på instituttet.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, og kan selv være med til at fastlægge dine arbejdstider. Nogle af arbejdsopgaverne kan løses hjemmefra, og du kan selv være med til at planlægge, hvornår du udfører opgaverne (også udenfor normal arbejdstid, hvis du ønsker det).

Lidt om dig:

  • Du er studerende på en videregående uddannelse, og har bestået 1 års studier.
  • Du kan arbejde systematisk med projektopgaver.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et forskningsteam og bidrage til udviklingen af datagrundlag og analyser.
  • Du taler og skriver engelsk og dansk flydende.
  • Du er erfaren IT bruger med et godt kendskab til Microsoft-pakken, og sociale medier såsom LinkedIn.

Ansøgningen:
Vi skal bruge en motiveret ansøgning fra dig, samt et CV og dokumentation for indskrivning på en videregående uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).
Lønnen udgør mellem kr. 141,14 og kr. 148,06 og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Der indbetales pension. Pensionsbidraget udgør 16% af de pensionsgivende løndele.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og karakterudskrift. Samtaler afholdes løbende og startdato er efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold er du velkommen til at kontakte Professor MSO Richard Jones e-mail: howardmadisonrj.marktgvsmith@cbs.dkquinn-nunez.dkvasquez.dk.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 11-09-2025

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.