Sygeplejerske til Hjemmepleje i Odense - Lindvedgruppen
Brænder du for sygepleje med mening – og vil du gøre en forskel hver dag?
Bliv en del af Lindvedgruppen – hvor faglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd!
Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske, der vil være med til at sætte standarden for kvalitet i den kommunale sygepleje. Er du nysgerrig, udviklingsparat og har du hjertet med i dit arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hvem er vi?
Lindvedgruppen er en udekørende dagvagtsgruppe med omkring 50 dedikerede medarbejdere, der sammen leverer hjemmepleje, sygepleje og træning til cirka 200 borgere. Hos os får du kolleger, der spænder bredt: sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, administrativt personale og ledelse – alle med ét fælles mål: at levere omsorg og behandling i verdensklasse.
Vi arbejder tværfagligt, starter dagen med triagemøder og prioriterer både faglig udvikling og godt kollegaskab. Vores team er ambitiøst, humørfyldt og har fokus på læring, kvalitet og borgerens behov.
Vi er et uddannelsessted for både sygeplejestuderende og SOSU-elever, og vi er stolte af at være med til at forme fremtidens fagpersoner. Gruppen dækker dagvagter og har aktuelt weekendvagt hver 4. weekend – men vi arbejder på at tilpasse weekendvagterne efter ønsker og kompetencer (hver 4.–8. weekend). Da vi er udekørende, er det vigtigt, at du har kørekort. Vores sygeplejersker er i alderen 30-45.
Læs mere om vores forløb her:
Borgerforløb Fysisk funktionsnedsættelse i Odense Kommune
Om jobbet
Som sygeplejerske hos os kommer du til at arbejde med et bredt og spændende spektrum af opgaver, bl.a.:
- Sårpleje, kateterpleje og stomipleje
- Parenteral ernæring og iv behandling
- Palliation
- Medicindispensering og psykisk støtte
- Rådgivning og vejledning ved kroniske og nyopdagede sygdomme
- Sygeplejefaglig udredning og planlægning af borgerens rehabilitering
- Oplære borgere i at kunne varetage egen sundhed og sygdom selvstændigt
- Du følger borgeren gennem forløbet – fra første kontakt til afslutning – og sikrer, at behandlingen er målrettet og meningsfuld
Vi tilbyder dig
- En individuel solid introduktion og mentorordning
- Fokus på work-life balance og trivsel i hverdagen
- Muligheder for faglig og personlig udvikling – både mono- og tværfagligt
- Et stærkt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden
- Weekendvagt hver 4.–8. weekend (efter ønske og kompetencer)
- Bil til rådighed – og ja, du skal have kørekort
- Ren dagvagt i tidsrummet fra kl 7-15
Hvem er du?
Du er en sygeplejerske, som:
- Har et stærkt fagligt fundament og tør bringe det i spil
- Er engageret, empatisk og brænder for at gøre en forskel
- Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Samtidig elsker du sparring og teamwork
- Er nysgerrig, mødestabil og klar på at lære nyt
- Har et godt humør og let til grin
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Heidi Harbjerg Jensen på 23 40 60 77 eller mail hehjjose59michaelthorntonsarahschroeder@odense.dktaylor.dkware-jones.dk .
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag, den 21. september 2025. Samtaler forventes afholdt den 26. september 2025.