Sygeplejerske til Rehabiliteringsafdeling - Syddjurs Kommune
Vil du være en del af en afdeling med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et hjerte, der banker for rehabilitering? Så har vi stillingen til dig!
På Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup søger vi en kollega til fast stilling snarest muligt – men vi venter gerne på den rette. Stillingen er som udgangspunkt på 34 timer i dagvagt. Der er weekendarbejde hver 2. eller hver 3. weekend. Det er mulighed for tilpasning af timetal efter dine ønsker og behov.
Her på afdelingen bliver du en del af et stærkt og velfungerende team, hvor vi arbejder tværfagligt og med borgerens behov og mål i centrum. Vi har fokus på både den somatiske og psykiske kompleksitet i borgernes forløb, og du får rig mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil – og udvikle dem sammen med os.
Hvem er vi?
Vi er en afdeling med engagerede og søde kolleger, hvor trivsel, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd. Her er ikke langt fra grin til faglige drøftelser, og vi hjælper hinanden – også når det går stærkt.
Vi tilbyder:
- En spændende og afvekslende hverdag på en afdeling i udvikling
- Tværfagligt samarbejde med bl.a. fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedspersonale og læger
- Mulighed for faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
- Et åbent og positivt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og respekt
Vi søger dig, som:
- Er sygeplejerske og brænder for rehabilitering, neurologiske sygdomme, palliation, omsorg og pleje.
- Pårørende samarbejde
- Har blik for det hele menneske – og trives i et miljø med mange fagligheder
- Arbejder selvstændigt, struktureret og bidrager til det gode samarbejde
- Har lyst til at gøre en forskel – både for borgerne og dine kollegaer
Du kan læse mere om Rehabiliteringsafdelingen i Syddjurs Kommune på vores hjemmeside Genoptræning på døgnpladser - Syddjurs Kommune.
Lyder dette som en stilling for dig, så send os din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
Afdelingsleder Kristina Mygind på tlf. 2345 9781.
Du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du ønsker at vide mere eller kunne tænke dig en rundvisning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Det formelle
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Ansøgningsfrist:15. oktober 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
(De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.