etjob.dk
Hjørring kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Sygehjemmeplejen Sindal - Fuld af muligheder

Har du lyst til at arbejde med faglig udvikling, tværfaglighed, dokumentation, rehabilitering, akutsygepleje, velfærdsteknologi og meget mere?**
**Er du glad for at have overblikket over et borgerforløb og samarbejde med SOSU-personale om at give borgeren den bedst mulige pleje?**
**Trives du i et mindre team, hvor vi kender hinandens styrker og svagheder og støtter hinanden?

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling med primært dagvagter. Stillingen er 32-37 timer om ugen eller efter aftale. Du skal forvente weekendvagt gennemsnitlig hver 4. weekend.

Om os
I Sygehjemmeplejen Sindal er vi i konstant udvikling og alle faggrupper arbejder sammen om den enkelte borger.

Det betyder, at du skal være med til at sikre gode rammer for det tværfaglige samarbejde og have mest muligt fokus på kerneopgaven - med udgangspunkt i et helhedsorienteret sygeplejeperspektiv. Vi har brug for en sygeplejerske, som ønsker at gå ind i dette samarbejde med udgangspunkt i Hjørring Kommunes værdigrundlag baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.

Sygehjemmeplejen Sindal har ca. 80 medarbejdere, som overvejende består af sygeplejersker og SOSU-personale. I afdelingen uddanner vi SOSU-elever og er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende.

Vi tilbyder dig:

  • Fagligt dygtige og meget søde kollegaer i et sygeplejeteam, hvor vi skaber plads til forskelligheder.
  • Samarbejde med behagelige, imødekommende og omsorgsfulde kollegaer på tværs.
  • Et seriøst, men muntert arbejdsklima med højt til loftet.
  • Deltagelse i tværfagligt samarbejde, hvor du vil opleve høje faglige kompetencer, og hvor du har rig mulighed for at udvikle dig.
  • Mulighed for at arbejde i mindre teams om borgerne, som sikrer kontinuitet og et klart fokus på kerneopgaven.
  • En arbejdsplads, der tør tænke anderledes for at finde de løsninger, som passer allerbedst til vores borgere og personale.
  • En individuel tilrettelagt introduktionsperiode.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske med gyldig autorisation.
  • Har lyst til at prøve kræfter med vores sygehjemmeplejeorganisering.
  • Arbejder selvstændigt og rehabiliterende og kan skabe overblik samt prioritere i opgaverne.
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har lyst til at tage ansvar for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
  • Har humor og godt humør.
  • Har flair for IT og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA – dog ikke et krav.
  • Har kørekort.

Praktiske oplysninger

  • Løn og vilkår følger gældende overenskomst.
  • Ansøgningsfrist: 23/9-2025
  • Ansættelsessamtaler afholdes: 26/9-2025
  • Opstart er 1/11-2025.

Vil du høre mere (eller have en kop kaffe og en rundvisning), så ring til:

  • Afdelingsleder Maiken Poder: 5128 1977
  • Assisterende leder Michelle Holm: 3085 0682

Send din ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.