Sygeplejersker til Distrikt Børkop By - Vejle Kommune
Kan du se dig selv i en velfungerende sygeplejegruppe, som samtidigt er en vigtig del af vores faste tværfaglige team?
Vi prioriterer høj faglighed, rehabiliterende tilgang til såvel pleje- som sygeplejeindsatser, tæt tværfagligt samarbejde, samtidigt vægter vi et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, hvor du selv har stor mulighed for indflydelse og derved bærer et medansvar.
Om jobbet
Vi søger to sygeplejersker gerne med stor faglighed og god energi kan indgå i tæt samarbejde med distriktets øvrige 36 medarbejdere.
Du har mulighed for at opnå 37 timer pr. uge, men vi lytter gerne til dine ønsker.
Den ene stilling er en fast stilling med ansættelse den 1. november 2025, mens den anden er et barselvikariat, som vi ønsker besat hurtigst muligt til 1. december 2026 med mulighed for forlængelse. Vagterne er i dagvagt med arbejde pt. hver 3. weekend.
Borgerne betjenes som udgangspunkt i vores sygeplejeklinik alternativt i deres eget hjem.
Du vil komme til at arbejde både selvstændigt, men også i tæt samarbejde med sygeplejekolleger, SOSU-personale, terapeuter, myndighed, sygehus og læger. Vores sygeplejefaglige koordinator planlægger kørelister for sundhedsloven, SOSU planlægger for serviceloven og vagtplanlægger for alle vagtplaner. Du skal have lyst til afvekslende, alsidige opgaver og faglige udfordringer, som vi løser i et tæt samarbejde. Derudover får du rig mulighed for at præge den sygeplejefaglige udvikling og helhedsplejen i distriktet.
Om os
Distrikt Børkop By har base på Englystparken 1, Børkop og er en del af seniorområdet i Vejle Kommune. Vi er i rivende udvikling. Vi videreudvikler vores faste tværfaglige teams, senest har vi implementeret fremskudt visitation. Over tid vil vi give medarbejdergruppen endnu mere indflydelse og medansvar for kørelister, vagtplaner og ferieplanlægning. Vi har øje for velfærdsteknologi, der hvor det giver mening for borgerne. Senest har Senior indført DIGI Rehab på velfærdsområdet. Geografisk er Distrikt Børkop By centreret omkring Englystparken i en radius på maks. 4 km., hvorfor vi mest kører på elcykler og i få biler.
Vi tilbyder dig
- Høj kvalitet i vores pleje og omsorgsarbejde med borgeren i centrum
- Mulighed for faglig udvikling
- God introduktion og mentorordning
- Den rehabiliterende tankegang i mødet med borgeren
- Det gode samarbejde i vore teams såvel som med tværfaglige samarbejdspartnere
- At værne om hinanden og dermed godt arbejdsmiljø
- Høj grad af medansvarlighed både i det daglige, men også gennem LokalMED
- Daglige korte tværfaglige møder
- Ugentligt rehabiliteringsmøde og ugentligt tværfagligt møde
- Månedlige sygeplejemøder mellem sygeplejersker og SSA i distriktet
- Deltagelse månedligt af henholdsvis palliationssygeplejerske og demenskonsulent, sårsygeplejerske deltager ad hoc
- Mulighed for deltagelse i tværgående fagligt forum ved Sundhedsfaglig Kvalitetsenhed
Vi forventer af dig
- Du kan se dig selv i tværfagligt samarbejde
- Du har lyst til at udvikle dig fagligt og sammen med os
- Du forstår, at tværfaglighed er en forudsætning for at lykkes
- Du trives i at arbejde selvstændigt, dog sammen med dine kolleger
Dette siger medarbejderne om at arbejde i Distrikt Børkop bySSA: ”Det er trygt at være ansat i Distrikt Børkop By, hvor der er plads til at løfte fagligheden sammen”
Sygeplejerske: ”Man går ikke langt for at få hjælp af kollegerne og der er mange spændende faglige opgaver. Det er særligt spændende at arbejde med forskellige borgergrupper; I eget hjem og klinikken”
SSH: ”Her er godt arbejdsmiljø, med sociale arrangementer og det er ikke svært at være ny”
SSA: ”Vi taler rigtig meget sammen om borgerne og løfter i flok”
SSH: ”Der er munterhed og tryg stemning”
Sygeplejerske: ”Jeg har mulighed for at bruge min faglighed, og dele ud af den, da vi arbejder i teams. Jeg føler vi har frihed til at skabe positive forandringer for vores borgere”
SSA: ”Jeg kører glædeligt en lang tur til arbejde hver dag, fordi jeg har fundet den helt rigtige arbejdsplads”
Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 21. september 2025, og Vi ser meget frem til at læse din ansøgning.
Ansættelsessamtaler vil finde sted fredag den 26. september 2025, skulle du være forhindret forsøger vi at aftale en anden dag.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Den ene stilling er en fast stilling med ansættelse den 1. november 2025, mens den anden er et barselvikariat, som vi ønsker besat hurtigst muligt til 1. december 2026 med mulighed for forlængelse. Vagterne er i dagvagt med arbejde pt. hver 3. weekend.
Har du lyst til at vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte assisterende leder/sygeplejefaglig koordinator Marina Fredsted på 3084 3913 eller distriktsleder Anita Reib Mikkelsen på 2420 2532. Træffes vi ikke så send evt. en SMS og vi vil ringe tilbage.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.