etjob.dk
Aalborg kommune Udviklingskonsulent

Uddannelseskoordinator ved Aalborg Handelsskole

Vil du være med til at udvikle fremtidens uddannelsestilbud og sikre høj kvalitet i den daglige drift? Har du blik for struktur, forretningsforståelse og lyst til at tage selvstændigt ansvar? Så er du måske vores nye uddannelseskoordinator.

Aalborg Handelsskole søger en engageret og selvstændig uddannelseskoordinator til en nyoprettet stilling ved Center for Karriere og Uddannelse.

I rollen bliver du en central støtte for uddannelseschefen og et vigtigt bindeled mellem ledelse, undervisere og administrationen. Dine primære opgaver bliver at skabe struktur, sikre fremdrift og udvikling i vores uddannelsesforløb – både gennem daglig koordinering, analyser og udviklingsinitiativer. Opgaverne spænder bredt, og du får stor indflydelse på, hvordan rollen formes.

Om jobbet

Kommunikation og samarbejde
Du får en stor rolle i at støtte uddannelseschefen i dagligdagen. Det betyder, at du håndterer henvendelser og spørgsmål af praktisk karakter fra kollegaer og uddannelsesadministrationen. Dertil bidrager du til, at afdelingen kommer i mål med både drift- og udviklingsopgaver. Med mange kontaktflader trives du i dialogen med forskellige faggrupper og formår selvstændigt at indhente og anvende den nødvendige viden til at finde løsninger.

Dokumentation
En vigtig del af dit arbejde bliver at sikre klare rolle- og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter uddannelsesdriften. Til dokumentationen trækker du på din forretningsforståelse og dine evner til at stille de rigtige spørgsmål. Du har en skarp pen og formulerer dig præcist i mødeindkaldelser, referater og andet skriftligt materiale.

Kompetencer og -udviklingsplaner
Du holder overblikket over afdelingens samlede kompetencer og følger op på både fælles og individuelle kompetenceudviklingsplaner. Det indebærer blandt andet at sikre gennemførelsen af igangværende forløb, så vores strategi for kompetenceudvikling omsættes til konkret værdi i organisationen.

Ledelsesinformation- og formidling
Du får en vigtig opgave i at understøtte det strategiske arbejde. Det gør du ved systematisk at bearbejde resultater fra undervisningsevalueringer og nøgletal, og omsætte dem til analyser og oplæg, som danner grundlag for ledelsens beslutninger.

Projekter og udviklingsarbejde
Du får ansvar for at sikre momentum og fremdrift i afdelingens projekter og udviklingstiltag, der ofte er eksternt finansierede og med faste deadlines. Samtidig er det din opgave at sikre, at værdigivende initiativer bliver implementeret efter projektperioden.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx uddannelsesadministration, læring, kommunikation eller ledelse – det kan være på professionsbachelor-, diplom- eller kandidatniveau.

Derudover at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling, fx som koordinator, konsulent eller lignende. Kendskab til det erhvervsrettede uddannelsessystem er en fordel, men ikke et krav
  • Har arbejdet med projektkoordination, processtyring eller opfølgning på udviklingsinitiativer
  • Er serviceminded, har gennemslagskraft og du forstår vigtigheden af tydelighed – både mundtlig og skriftlig – med ledelse, medarbejdere og andre samarbejdspartnere
  • Gerne har erfaring med at understøtte ledelse eller fungere som bindeled mellem forskellige faggrupper
  • Er sikker i brugen af it og digitale værktøjer

For at få succes i rollen, er du en person, som trives i et dynamisk og til tider uforudsigeligt miljø, hvor evnen til at bevare overblikket og træffe hurtige beslutninger er afgørende. Med en bred opgaveportefølje formår du at omstille dig mellem forskellige opgaver og interessenter, samtidig med at du bevarer fokus på at føre dine egne udviklingsopgaver til mål.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og spændende stilling i et dynamisk uddannelsesmiljø
  • Tæt samarbejde med en engageret uddannelseschef og et dedikeret team af undervisere og administrative medarbejdere
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med høj trivsel, godt kollegialt fællesskab og stor faglighed – og en aktiv personaleforening

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser senest d. 9. september 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38, 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes pr. 1. november 2025, eller snarest muligt.

Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. betalt frokostpause. Der er mulighed for ansættelse på deltid.

Løn er efter gældende relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg efter kompetencer.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere info
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Lund Dam på tlf. 91 33 33 69.

Læs mere om Aalborg Handelsskole på ah.dk.

OM AALBORG HANDELSSKOLE
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.