Udviklingskonsulent ved Egedal Kommune - Beskæftigelsesområdet
Vil du være med til at omsætte politiske beslutninger til konkret praksis og skabe udvikling på beskæftigelsesområdet? Egedal Kommune søger en udviklingskonsulent med stærke kompetencer inden for politisk sagsfremstilling, projektledelse og strategisk udvikling.
Om stillingen
Som udviklingskonsulent bliver du en central aktør i implementeringen af politiske beslutninger og udviklingen af indsatser på beskæftigelsesområdet. Du vil få en bred opgaveportefølje, der bl.a. omfatter:
- Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger og beslutningsoplæg
- Projektledelse i forbindelse med implementering af politiske tiltag
- Bidrag til strategisk udvikling af beskæftigelsesområdet i lyset af beskæftigelsesreformen
- Deltagelse i tværgående arbejdsgrupper i den kommunale forvaltning
- Udarbejdelse af dagsordener og materiale til MED-udvalg, personalemøder og andre samarbejdsfora
- Håndtering af ad hoc-opgaver og varetagelse af både store og små opgaver i en omskiftelig hverdag
Du bliver en del af et lille stabsteam bestående af tre konsulenter, hvor samarbejde og faglig sparring er i højsædet. Teamet refererer direkte til centerchef Martin Koch Pedersen. Arbejdsmarkedsområdet er forankret i et center, der også omfatter kultur og fritidsområdet.
Om dig
Vi søger en kollega, der arbejder selvstændigt og tager initiativ – og som proaktivt opsøger opgaver og muligheder for udvikling. Du trives i et miljø med mange interessenter og har blik for både detaljer og helheder.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Erfaring med politisk betjening og projektledelse
- Stærke skriftlige kompetencer og evne til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø
- En struktureret og analytisk tilgang til opgaveløsning
- Fleksibilitet og evne til at håndtere både planlagte og uforudsete opgaver
- En projektlederuddannelse – eller lyst til at tage en som led i din faglige udvikling
- Kendskab til beskæftigelsesområdet er en fordel
Du har formentlig en samfundsfaglig uddannelse, fx statskundskab, jura eller økonomi. Erfaring fra en politisk ledet organisation – fx en kommune, styrelse, ministerium eller interesseorganisation – vil være en fordel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en AC-stilling. Løn og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag den 10. oktober 2025
- ansættelsessamtale onsdag den 22. oktober 2025.
- ansættelsessamtale onsdag den 29. oktober 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Martin Koch Pedersen på telefon 72 59 71 97.
Egedal Kommune som arbejdsplads
I Egedal Kommune lægger vi vægt på mangfoldighed og opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller seksuel orientering til at søge stillingen. Vi er en røgfri arbejdsplads og arbejder aktivt for et sundt og inkluderende arbejdsmiljø. Vil du være med til at omsætte politiske beslutninger til konkret praksis og skabe udvikling på beskæftigelsesområdet? Egedal Kommune søger en udviklingskonsulent med stærke kompetencer inden for politisk sagsfremstilling, projektledelse og strategisk udvikling.