Viroimmunologisk Forsker ved Rigshospitalet - Herpesvirus Projekt
VIROIMMUNOLOGISK FORSKNINGSENHED VED AFDELING FOR INFEKTIONSSYGDOMME, RIGSHOSPITALET SØGER FORSKER/PH.D-STUDERENDE TIL FORSKNINGSPROJEKT OM HERPESVIRUS EFTER TRANSPLANTATION
Om projektet
Over 90% af verdens befolkning lever med mindst én herpesvirus, og særligt efter transplantation kan reaktivering give anledning til svær sygdom med høj dødelighed hvis ubehandlet. Af samme årsag gives rutinemæssigt antiviral forebyggelse efter transplantation, men reaktivering er alligevel meget hyppig og er forbundet med øget sygelighed og dårligere outcomes efter transplantation.
I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet undersøger vi immunologiske og kliniske risikofaktorer for reaktivering af varicella-zoster-virus (VZV) og for respons på vaccination mod helvedesild, som personer på venteliste til transplantation tilbydes som led i transplantationsudredningen (HINT-studiet). Blandt levertransplanterede undersøger vi immunologiske og kliniske risikofaktorer for CMV-infektion efter transplantation (HISTORY-studiet).
Du kan læse mere om studierne i de publicerede protokoller for hhv. HINT (DOI: 10.1186/s12879-023-08663-5) og HISTORY (DOI: 10.1186/S12879-023-08153-8).
Om stillingen
Som postgraduat forsker ved Viroimmunologisk Forskningsenhed får du en central rolle i protokolskrivning og analyse af data indhentet i HINT- og HISTORY-studierne, herunder publikation af resultater i internationale tidsskrifter og fremlæggelse ved konferencer. Stillingen er etårig som klinisk assistent med mulighed for forlængelse som ph.d.-studerende.
Du vil i tillæg blive involveret i enhedens øvrige forskningsarbejde, herunder få erfaring med forskningsadministration, fondsansøgninger og videnskabelig supervision af studerende.
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund kan der være forskningsrelateret patientkontakt forbundet med stillingen.
Om dig
Du er uddannet læge, humanbiolog eller har en lignende kandidatuddannelse med interesse for klinisk forskning i infektionssygdomme, immunologi og transplantation. Du har gode samarbejdsevner, men arbejder også godt selvstændigt.
Vi vægter ansøgere med dokumenterbar forskningserfaring og kendskab til statistisk dataanalyse. Gode færdigheder i mundtligt og skriftligt engelsk er en forudsætning for stillingen.
Om os
Viroimmunologisk Forskningsenhed forsker i virusinfektioner, vaccinationer og bred intern medicinsk komorbiditet blandt immunsupprimerede, fx organtransplanterede og personer med HIV. Vi er en stor gruppe bestående af 2 postdocs, 8 ph.d.-studerende, 2 forskningsansatte læger, en forskningssygeplejerske og 4 forskningsårsstuderende.
Læs mere om gruppen på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hjerte/infektionssygdomme/viroimmunologisk-forskningsenhed
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst for din faggruppe. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Du kan søge stillingen ved at følge linket her på siden. Husk at uploade din ansøgning, CV med publikationsliste og anbefaling. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte professor Susanne Dam Poulsen, Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet, E-mail: kylediazamandaromerosusanne.dam.poulsencookmolly@regionh.dksmith-kaufman.dkjones-liu.dk eller læge, ph.d-studerende Moises Alberto Suarez Zdunek, E-mail: harrisonhaleycolton53paynekennethmoises.alberto.suarez.zdunek@anderson.dkregionh.dkparsons.dkromero-collins.dk
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 5. september 2025.