Kok eller cater – og først og fremmest en madelsker til Google i Viby

Kok · Aarhus ·
COMPASS GROUP DANMARK A/S / Mad & Restaurant / madlavning / menuplanlægning / vegetarisk / Fuldtid / Fuldtid

Vil du lave mad fra bunden i en af de hyggeligste kantiner – med højt til loftet, masser af kreativ frihed og verdens bedste gæster?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores kantine hos Google i Viby.

Vi søger en passioneret kok eller cater, der elsker mad, trives med tæt gæstekontakt og har lyst til at være en del af et lille team, hvor kvalitet, nysgerrighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Din nye arbejdsplads
Hos Google i Viby driver Compass Group en helt særlig kantine. Her laver vi mad til 20-30 gæster dagligt. Både morgenmad og frokost bliver skabt fra bunden med gode råvarer og stor omtanke.

Stemningen er uformel, varm og præget af tillid – både i køkkenet og over for vores gæster. Vores gæster sætter stor pris på håndværk, smag og nærvær, og dialogen med dem er en naturlig og vigtig del af hverdagen.

I køkkenet bliver du en del af et lille team med to fuldtidsansatte kollegaer samt en kollega, der varetager vores Micro Kitchens (kaffemaskiner m.m.). Sammen skaber vi en kantine, hvor der er tid til at fordybe sig, lege med idéer og levere madoplevelser, der bliver husket.

Din rolle i køkkenet
Som kok eller cater hos os får du en alsidig rolle, hvor du er med hele vejen – fra idé og menu til servering og dialog med gæsterne. Vi hjælper hinanden med alt, der hører til at drive et køkken, og lykkes som et hold.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Tilberede morgenmad og frokost fra bunden med fokus på kvalitet og gode råvarer
  • Arbejde kreativt med både vegetariske, veganske og klassiske retter – fra Ingrid Ærter til Grambogård Gris
  • Bidrage til menuplanlægning og indtastning af menuer og ingredienser i vores digitale system
  • Deltage i events, temadage og koncepter som Green Gourmet
  • Sikre høj hygiejne, struktur og kvalitet i det daglige arbejde
  • Være synlig og imødekommende i mødet med vores gæster

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet kok eller cater, men vigtigst af alt er, at du brænder for madlavning og trives i et miljø med tæt gæstekontakt og stor selvstændighed.

Du:

  • Elsker at lave mad og er nysgerrig på smag, råvarer og nye idéer
  • Taler og forstår dansk og engelsk
  • Er tryg ved at bruge computer og digitale systemer i hverdagen
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og kan bevare overblikket
  • Er smilende, imødekommende og har lyst til at lære dine gæster at kende
  • Er moden, ansvarlig og god til at tilpasse dig forskellige behov og situationer

Hvad gør stillingen særlig?
Google-kontrakten er noget helt for sig. Her har vi mere tid til fordybelse, kreativitet og gastronomiske legepladser end i mange andre kantiner.

Hos os får du:

  • En fast stilling på 37 timer i en lille, hyggelig kantine med stor indflydelse
  • Mulighed for at arbejde kreativt med grønne koncepter, events og temadage
  • Gode arbejdstider: mandag-torsdag kl. 06.30-14.30 og fredag kl. 06.30-14.00 – aftenarbejde forekommer meget sjældent
  • En arbejdsplads med stærkt fællesskab, tillid og arbejdsglæde
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Vi ønsker opstart 1. marts 2026.

Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny madelsker velkommen!

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere kok jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 28 januar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Tina Geest jmartintina.geestricetimothytylereugene@foodandcopetersoncrawford.dk +4560516526

Lignende jobs