Kok eller souschef til Aksen House – madoplevelser med kvalitet og gode arbejdstider

Souschef, Køkken · Aarhus ·
COMPASS GROUP DANMARK A/S / Mad & Restaurant / køkkenchefer / kokke / menuplanlægning / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Brænder du for at lave mad fra bunden med sæsonens råvarer – og vil du være en del af et køkken, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?

Hos Aksen House søger vi en kok eller souschef, der vil være med til at løfte hverdagsmåltider til gode oplevelser for vores gæster – i et køkken med høj kvalitet, stærkt sammenhold og plads til faglig udvikling.

Hvordan ser hverdagen ud hos os?

I Aksen House driver vi en kantine, hvor vi hver dag serverer morgenmad, frokost, mødeforplejning og driver café for omkring 550 gæster.

Du bliver en del af et engageret køkkenteam på 9 kollegaer med forskellige faglige styrker og en fælles ambition om at skabe velsmagende mad og gode gæsteoplevelser. Vi samarbejder tæt med café, reception og rengøring, så hele huset spiller sammen.

Hos os laves næsten alt fra bunden – fra brød og dressinger til varme retter, salater og søde specialiteter. Vi arbejder med sæsonens råvarer, og har sølvmærke i økologi med et stærkt fokus på bæredygtighed, kvalitet og ansvarligt råvareforbrug.

Hver måned afholder vi restaurantdag med 3-retters menu, og året igennem arrangerer vi temadage og kulinariske events, hvor vi udfordrer os selv og vores faglighed.

Tonen er uformel, samarbejdet er tæt, og vi hjælper hinanden – både når tempoet er højt, og når der er plads til at udvikle nye idéer.

Din rolle og opgaver

Som kok eller souschef bliver du en vigtig del af den daglige produktion og udvikling af køkkenets madoplevelser.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Produktion af kolde og varme retter, salater, bagværk og mødeforplejning
  • Planlægning og koordinering af mødeforplejning i dialog med huset
  • Menuplanlægning, disponering og varebestilling
  • Varemodtagelse, egenkontrol og kvalitetssikring i køkkenet
  • Deltagelse i restaurantdage, temauger og events
  • Servicering af gæster og bidrag til en god atmosfære i kantinen
  • Sikre struktur, orden og godt samarbejde i køkkenet

Hvis du ansættes som souschef, vil du derudover arbejde tæt sammen med køkkenchefen om:

  • Vagtplaner og daglig drift
  • Økonomi og varebestilling
  • Kvalitetssikring og konceptudvikling
  • Planlægning af temaer, restaurantdage og udvikling af køkkenets retning

Hvem er du?

Du er fagligt stolt, trives i et køkken med struktur og samarbejde og motiveres af at lave god mad, der gør en forskel i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært kok og gerne har erfaring fra kantine, restaurant eller storkøkken
  • Har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til køkkenets udvikling
  • Brænder for mad lavet fra bunden med gode og gerne lokale råvarer
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i et travlt køkken
  • Har fokus på kvalitet, smag og præsentation
  • Er en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde
  • Har god hygiejneforståelse og en naturlig ordenssans

Du sætter pris på en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdstider, der giver plads til livet uden for jobbet, går hånd i hånd.

Hvad får du hos os?

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: mandag til fredag kl. 06.00-13.54 (aften/weekendarbejde ca. 3-4 gange årligt)
  • Et stærkt køkkenteam med høj faglighed og godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og deler viden i hverdagen
  • Mulighed for indflydelse, udvikling og ansvar i køkkenet
  • En stabil arbejdsplads med ordnede forhold og høj trivsel
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Har vi vækket din appetit?

Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.

Vi glæder os til at byde vores nye kok eller souschef velkommen til Aksen House – gerne snarest muligt eller efter aftale.

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere souschef, køkken jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 1 april og udløber 22 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jonas Kristensen richard60colleen56Jonas.Kristensen@steelerowe-davidsonmarshallfoodandco.dk +4523688302

Lignende jobs