Kompetencepædagoger der brænder for pædagogisk kvalitet og praksisnær udvikling
Vil du være med til at udvikle pædagogisk praksis i daginstitutioner, der i en periode har brug for et ekstra løft? Motiveres du af at arbejde praksisnært og i tæt samarbejde med ledelse, medarbejdere og andre fagprofessionelle?
I Område Amager søger vi to kompetencepædagoger, der kan bidrage til at styrke kvaliteten i de institutioner, hvor der er behov for særlig support. Du bliver en del af vores tværfaglige support og kommer til at arbejde tæt sammen med en pædagogisk konsulent, ledere og medarbejdere om at skabe varige forbedringer i den pædagogiske praksis.
Dine opgaver
Som kompetencepædagog bliver du en aktiv del af hverdagen i de institutioner, du støtter.
Her vil du
- være rollemodel og sparringspartner i det daglige pædagogiske arbejde
- understøtte personalet i at skabe tydelig struktur, genkendelige rutiner og en professionel samarbejdskultur
- arbejde ud fra fælles mål og handleplaner, der skaber retning i supportperioden
- deltage i relevante møder i institutionerne og i interne faglige fællesskaber i forvaltningen
I de enkelte indsatser kan du fx arbejde med at styrke
- børns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder
- positive og nærværende voksen–barn-relationer
- et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde forældre og medarbejderne imellem
- en forskningsbaseret og refleksiv pædagogisk praksis
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog med solid erfaring fra 0-6-årsområdet
- har faglig tyngde og gerne efteruddannelse eller erfaring som teamkoordinator, vejleder el. lign.
- kan omsætte viden om børns udvikling til tydelig, kvalificeret og praksisnær pædagogik
- arbejder systematisk, reflekteret og metodisk med afsæt i mål og progression
- kommunikerer klart og konstruktivt – både skriftligt og mundtligt
- kan skabe følgeskab – også når opgaverne kræver tålmodighed og forandringer sker i små skridt
- bidrager positivt til samarbejdet og kan indgå i en kultur præget af faglig dialog og gensidig respekt
Vi tilbyder
- et spændende job i et stærkt tværfagligt miljø
- at du bliver en del af et mangfoldigt team, der består af 27 støttepædagoger, tre kompetencepædagoger og tre fysio-/ergoterapeuter
- tværfaglige kolleger – sundhedsplejersker, psykologer, talehørekonsulenter og diverse konsulenter, der brænder for faglig udvikling og for at skabe de bedste betingelser for børnene
- et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, der er præget af sparring, fælles retning og tæt samarbejde
- jævnlig supervision, kollegial sparring og mulighed for relevante kurser og efteruddannelse
- et arbejdsfelt, hvor du gør en reel forskel i institutioner, der har brug for professionel støtte og tydelig faglighed
Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til forhåndsaftale med LFS og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi søger to kompetencepædagoger, og begge stillinger er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås hos leder Anne Vilster på 51 68 02 15.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 28. april 2026
Samtaler afholdes løbende.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 14 april og udløber 28 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anne Vilster +4551680215
Lignende jobs
Vuggestuepædagog der brænder for de yngste
Pædagog til Væksthusets vuggestue – et professionelt fællesskab, stærk faglighed
Pædagog til vuggestue i Guldsmeden
Pædagog med gejst til Haraldsgårdens vuggestue