Kreativ lærer søges til mellemtrinnet i Næstved
Folkeskolelærer / Uddannelse / skoleudvikling / pædagogisk / inkluderende
Er du en engageret og kreativ lærer med kompetencer inden for håndværk og design, billedkunst og dansk – og måske også fransk? Så er du den kollega, vi leder efter!
På Kobberbakkeskolen søger vi en lærer, der brænder for at kombinere faglighed og kreativitet i undervisningen. Du vil primært undervise på mellemtrinnet, men der kan også være enkelte hold i udskolingen. Hvis du samtidig kan undervise i fransk, er det et ekstra plus.
Om skolen
Kobberbakkeskolen er en distriktsskole i Næstved Kommune, fordelt på tre matrikler.
Vi arbejder målrettet med skoleudvikling og ønsker at være en vidensbaseret skole, hvor høj faglighed, trivsel og udvikling for alle elever er i centrum.
Vi lægger vægt på at skabe inkluderende læringsfællesskaber, hvor alle elever udvikler sig fagligt, socialt og personligt gennem positive oplevelser, nærvær og samarbejde.
Vores pædagogiske tilgang er udviklings- og ressourceorienteret og bygger på et stærkt fællesskab blandt medarbejdere, elever og forældre.
Vi tilbyder
- En afdeling med elever fra 4. til 9. årgang
- En skole, hvor læring og trivsel prioriteres højt
- Et fagligt og kollegialt fællesskab med engagerede og anerkendende medarbejdere
- En arbejdsplads med høj social kapital og fokus på professionelt samarbejde
Vi forventer, at du
- Er uddannet lærer
- Har kompetence til og erfaring med klasserumsledelse
- Har stærke evner inden for relationsarbejde
- Arbejder anerkendende, inkluderende og struktureret
- Har en kreativ og motiverende tilgang til undervisning og læring
- Er engageret, samarbejdsorienteret og mødestabil
Skolens fokusområder
- Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til eleverne
- Pædagogisk udvikling med fokus på faglighed og læringsfællesskaber
- Teamsamarbejde og fælles forberedelse på tværs af årgange
- Et ressourceorienteret forældresamarbejde baseret på dialog og tillid
Ønsker du at bidrage til et fagligt stærkt miljø, hvor kreativitet, trivsel og læring går hånd i hånd, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF
Tiltrædelse1. januar 2026
Arbejdstid pr. uge37 timer ugentlig
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afd. leder Anna Borge, 29 74 36 90
Vi opfordrer til, at du besøger os for at få en snak og ser skolen.
Ansøgningsfrist fredag den 21. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. november 2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Lignende jobs
Pædagog til Juniormesterlæreklasser i Næstved
Barselsvikar til Dansk og Mellemtrin på Lille Næstved Skole
Lærer til mellemtrin søges i Vordingborg - Håndværk, Design & Tysk
Barselsvikar Lærer - Lille Næstved Skole
Bliv en del af Susåskolens udskolingsteam i Holsted!
Se flere Folkeskolelærer jobs i Næstved eller hele Region Sjælland