Kulsbjerg Skole søger lærer til fast stilling i specialklasserne

Vordingborg Kommune logoFolkeskolelærer · Vordingborg ·
Vordingborg Kommune / Uddannelse / specialpædagogik / dansk / matematik / Fuldtid / Fuldtid

På Kulsbjerg Skole søger vi en engageret og kompetent lærer med erfaring eller lyst til at arbejde i det specialpædagogiske felt både i specialklasse og i en mellemform tættere på almen.

Om skolen
Kulsbjerg Skole har ca. 600 elever fordelt på to matrikler, én i Nyråd med 0.-6. klasser og én i Stensved med 0.-9. klasser. Skolen har engagerede forældre, og området er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv.

Skolen er trinopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling og har specialklasser fordelt i tre grupper. Der er ca. 80 medarbejdere fordelt på de to matrikler. Der arbejdes i klasseteam og trinteam, og hver fase har en teamkoordinator.

Om specialklasserne og mellemformen
Specialklasserne ligger fysisk på afdelingen i Stensved og er placeret ved siden af hinanden. Der arbejdes i klasseteam og som et samlet S-team. Det samlede S-team består pt af otte fagpersonaler; fire lærere og fire pædagoger. Målgruppen er elever, der har behov for at blive støttet socialt, fagligt og emotionelt. Der er pt. i alt 27 elever i klasserne, fordelt på de tre grupper med mulighed for yderligere holddelinger, når der er behov.

Teamet arbejder tæt sammen, hjælper og støtter hinanden og modtager løbende supervision af kommunens PPR. Der kommunikeres tit med forældrene for at give den enkelte elev de bedste udviklingsmuligheder.

Du skal have timer i S1, hvor der lige nu er 6 elever i alderen 6-9 år og arbejde tæt sammen med pædagogen, der også er i klassen. Derudover skal du være med til at starte mellemform op i indskolingen. Vi har eleverne, men ikke en færdig model for mellemformen; det håber vi, du kan hjælpe os med.

Om dig

  • Du er uddannet lærer og har erfaring med eller lyst til at arbejde med elever, der har særlige behov
  • Du kan undervise i dansk og matematik i indskolingen
  • Du er dygtig til at skabe relationer
  • Du er rolig, anerkendende og kan se bag om elevers adfærd
  • Du er en holdspiller
  • Du er kreativ og tænker tit ud af boksen, når du skal skabe de bedste rammer for eleverne

Ansøgningsfristen er tirsdag 24. marts 2026

Samtalerne finder sted torsdag den 26. marts fra kl. 16.00 på Stensved afdeling

Tiltrædelse den 1. maj 2026

Hvis du vil høre mere om stillingen, eller hvis du ønsker at besøge skolen, kan du henvende dig til skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen på 23 80 40 70 eller afdelingsleder Birgit Flygstrup på 29 37 93 75.

Vordingborg Kommune

*Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!*

Jobbet er placeret i Vordingborg kommune, Region Sjælland. Se flere folkeskolelærer jobs i Vordingborg eller Region Sjælland.

Oprettet 9 marts og udløber 24 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Diana Mary Bille dimbidnelsonmatthewhahntimothyhanson@norris-daycartervordingborg.dk +4560613994

Lignende jobs