Lærer søges til Langhøjskolen i Struer - Natur og Teknologi

Folkeskolelærer / Uddannelse / folkeskole / natur og teknologi / teamsamarbejde

Vi har en lærerstilling ledig fra 1. januar 2026. Stillingen er en faststilling på fuld tid.

Vi søger en lærer der brænder for at undervise i Natur og Teknologii 1. til 6. klasse og kan undervise i nogle af følgende fag

Musik, Idræt, Svømning og Matematik.

Du behøver ikke at kunne undervise i alle fagene for at komme i betragtning.

På en skole som vores er det vigtigt at du er indstillet på at undervise i forskellige fag, også fag du ikke nødvendigvis har linjefag i, da vi arbejder ud fra princippet om få lærere i klasserne og i små teams omkring klasserne.

Hos os har alle teams et skemalagt teammøde hver uge og vi prioriterer det tætte og hyppige teamsamarbejde meget højt.

Du skal kunne se dig selv arbejde både i indskolingen og på mellemtrinnet, da det er virkeligheden hos os.

Langhøjskolen er en skole med 150 elever fordelt på et spor i 0. – 6. kl.

Langhøjskolen er en del af Langhøj Landsbyordning, placeret i et aktivt lokalsamfund imellem Struer og Holstebro. Vi har stor lokal opbakning og et tæt samarbejde med foreninger og den nærmeste nabo, Langhøj Hallen.

Vi vægter fællesskabende aktiviteter højt og bl.a. derfor synger vi morgensang hver dag ved skolestart kl. 7.35. Vi har dage og uger i løbet af året, hvor skolen arbejder på tværs, her er der tid og mulighed for fordybelse. Det er vigtige værdier for os.

Ansøgningsfrist 19. november 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 24. november eftermiddag/aften.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst. Struer Kommune indhenter børneattest på alle ansatte, der som led i ansættelsen, har en direkte kontakt med børn og unge.

Henvendelse til skoleleder Karen Agger Kattenhøj på mobil 40819710

Yderligere oplysning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Langhøj Landsbyordning Karen Agger Kattenhøj på telefon 96848610. Det er ligeledes muligt at rekvirere relevant materiale.
Tiltrædelse den 01.01.2026
Ugentlig arbejdstid er på 37 timer og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk