Leder af Bakkegården Demensboliger

Gladsaxe Kommune / sygeplejerske / ledelse / demens / Fuldtid / Chef / Fuldtid

– med EDEN profil

Bliv leder af Bakkegården Demensboliger, der har høje ambitioner for beboernes trivsel og velvære. Her er der 107 plejeboliger, og alligevel er følelsen af hjem tydelg. Vi leder efter dig, der kan videreudvikle vores EDEN profil og gøre det på et fundament at kompetent, stabil og velkoordineret drift.

Du har en baggrund som sygeplejerske, har erfaring med ledelse i plejeboliger. Der er brug for, at du har solid viden om Demens. Du må gerne have erfaring med at lede ledere, men hvis du har de rette kompetencer, erfaringer og visioner, kan det også være første gang, du prøver kræfter med ledelse på dette niveau.

Derfor skal du søge jobbet som leder af Bakkegården Demensboliger

  • Jobbet er en sjældenhed. Kun tre procent af danske plejehjem i Danmark er EDEN-registreret. Vi er kommet godt i gang og er på vej mod næste milepæl.
  • Din faglighed, dine erfaringer og dine visioner kan få luft under vingerne, når Bakkegården bekæmper hjælpeløshed, kedsomhed og ensomhed.
  • Du kommer til et stabilt og velfungerende sted. De seneste 40+ år har Bakkegården kun haft tre forskellige ledere. Bakkegården er lykkedes med at forene stabil drift og ambitiøs udvikling, og nu har du mulighed for at løfte den arv.
  • Her er ro på økonomien. I forhold til en del lignende steder vil du opleve en fornuftig økonomisk ramme.
  • Bakkegården er et sted af en vis størrelse, hvor hjemlighed og nærhed alligevel præger hverdagen. Vi har eget køkken, som laver al beboernes mad.
  • En ledergrue der ønsker at udvikle sig og arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • Du får en leder, der giver dig rum til at udfolde dig, og som er optaget, af at Sundhed og Rehabilitering udvikler ledelsesfælleskabet og den fælles retning.

Dine styrker din erfaring
Du leder på en tillidsfuld og delegerende måde
Med dig som samlende kraft bliver de fælles tilgange styrket i en ledergruppe, hvor der både er garvede og nyere ansigter. Du er godt til at skabe fælles fodslag sørge for at ledergrupper får udbytte af tværfaglighed. Du indgyder tillid til, at man kan komme til dig, hvis der er brug for sparring, og støtter de daglige ledere i selv at lede medarbejderne på den måde. Du sørger for en levende og nysgerrig dialog og sørger for at der bliver fulgt op på det, der et uddelegeret.

Du sætter retning, giver plads og holder os på sporet. I din måde at lede på giver du handlefrihed. Du tror på at medarbejderne og de daglige ledere kan løse opgaverne, og du sørge for at sætte retningen. Du skal blandt andet formidle, forankre og udfolde endnu flere potentialer i EDEN Alternative og Personcentreret Omsorg. Som alle andre, kan vi falde ind i gamle vaner, og så er der brug for dig til at insisterer på, at vi holder os på sporet.

Du kan sikre balance mellem udvikling og stabil drift. Du skal sørge for at holde driftsøkonomien sund. Men du er mindst lige så optaget af kvalitet og stabilitet i det daglige arbejde. Vi skal lykkes med at implementere og forankre fx Fælles Sprog 3, Nexus Mobile, velfærdsteknologi, frisættelsesdagsordenen og reformer og du ser sådan på det, at drift og udvikling to sider af samme sag. Du er garant for struktur, gode arbejdsgange og ansvarlig ressourcestyring - tidsmæssigt, økonomisk og menneskeligt.

Du bygger bro mellem hensyn. Du kan bygge bro, hvis der er forskel på, hvad der er godt for beboerne, familiernes ønsker og medarbejdernes faglighed. Du kan afveje hensyn og pege på løsninger, der fungerer i hverdagen. Det kan fx handle om hensyn til EDEN, personcentreret omsorg, arbejdsmiljø, brandsikkerhed, fødevaresikkerhed, GDPR, nationale retningslinjer eller kommunale strategier og politikker. Du er tæt nok på praksis til at forstå, hvad der er på spil, og samtidig så meget på afstand, at du kan se det samlede billede.

Du har stor ansvarsfølelse og er nærværende. Du føler dig forpligtet over for borgere, pårørende, medarbejdere og omverdenen. Du er bærer af nogle grundlæggende værdier, som kan forplantet sig der, hvor du er leder. Du er i stand til at være til stede som helt menneske i forhold til dem, der bor her, deres pårørende, dem der arbejder her og omgivelserne.

Mere om jobbet og Bakkegården
Bakkegården har allerede nogle attraktive omgivelser med hjemlig indretning indendørs i de syv bofællesskaber og stimulerende udearealer, hvor der endda er levende dyr.

Bakkegården er kendt i kommunen og også ud over kommunes grænser for sin profil og kvalitet. Som leder af Bakkegården er du forholdsvis tæt på det politiske niveau og kan forvente at blive et kendt ansigt i lokalmiljøet. Vi har samarbejder med dagtilbud for børn og vil gerne øge samarbejdet med frivillige. Inddragelse af beboernes familier er afgørende i arbejdet med at se mennesket før sygdommen.

Du bliver en del af flere ledelsesfællesskaber
Du bliver leder for i alt fire daglige ledere, når vi er fuldt besat. Dine egne lederkolleger er leder af henholdsvis visitationen, helhedsplejen og tre andre plejeboligenheder. I skal sammen deltage i et fælles ledelsesudviklingsforløb, som vi forventer at gå i gang med i 2027.

Lederne af plejeboligenhederne har deres eget forum, som for tiden er optaget af, hvad det er godt og hensigtsmæssigt at være fælles om og hvad der godt kan være forskelligt. Du får i øvrigt en af disse tre ledere som mentor i den første tid i jobbet. Din egen leder vil varetage ledelsen af Bakkegården i et par måneder inden du tiltræder, så du vil også der have en god sparringspartner med frisk viden om stedet.

Vi ser gerne at du har en lederuddannelse, og hvis ikke, så vil vi gerne have, at du går i gang med en. Men først når du er landet godt på Bakkegården.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på gældende overenskomstvilkår.
Vi vil gerne have at du tiltræder 1. juni 2026.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef for Sundhed og Rehabilitering Herle Klifoth på telefon 39 57 55 25 eller på mail sofhek@gladsaxe.dk.

Hvis du gerne vil have lidt mere indblik i det daglige arbejde eller komme på besøg, så kontakt Sannie Ransby på telefon 24 85 21 19 eller sofsnr@gladsaxe.dk

Links og bilag

Frist
Vi skal have din ansøgning senest søndag 12. april 2026.
Vi holder første samtale tirsdag 21. april formiddag og midt på dagen og anden samtale torsdag 23. april over middag.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Jobbet er placeret i Gladsaxe kommune, Region Hovedstaden. Se flere daglig leder, institution for ældre jobs i Gladsaxe eller Region Hovedstaden.

Oprettet 17 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Herle Klifoth vbarneswoodbrandifgardnersofhek@gutierrezgladsaxerhodes.dk +4539575525

Lignende jobs