Leder af Demensområdet i Hjemmeplejen - Guldborgsund Kommune

Daglig Leder, Institution For Ældre / Guldborgsund Kommune / demens / sundhedsfaglig / ledelse / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Vil du være med til at gå forrest i arbejdet med at skabe et meningsfuldt, sundt og værdigt hverdagsliv for borgere og medarbejdere på demensområdet i Guldborgsund Kommune?

Guldborgsund Kommune er en demensvenlig kommune – og det skal vi fortsat udvikle. Vi ønsker at styrke indsatsen både i forhold til kerneopgaven og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Vi søger en leder, der brænder for demensområdet og kerneopgaven. En leder, som kan gå forrest i en ambitiøs udvikling, samtidig med at ledelsen og driften af Vores Fristed og demenskoordinatorerne sikres. Du skal kunne motivere, engagere og udvikle medarbejdere – og have strategisk overblik og handlekraft.

****Om området:**
Demensindsatsen er forankret i Center for Sundhed & Omsorg under hjemmeplejen. Vores Fristed er et aktivitets- og samværstilbud for borgere med demenssygdomme, hvor der er ansat 7 medarbejdere. Derudover har Guldborgsund Kommune 6 demenskoordinatorer, som støtter borgere og pårørende i at mestre livet med demens. Demenskoordinatorerne rådgiver også ledere og medarbejdere, der yder omsorg til borgere med demens.**

****Din rolle:**
Som leder af demensområdet har du – i tæt samarbejde med medarbejdere og relevante aktører – ansvaret for at lede og strategisk udvikle indsatsen i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Du skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og sikre, at alle kan indgå i meningsfulde fællesskaber.**

****Vi tilbyder en stilling med høj kompleksitet og stor indflydelse.**
Du bliver en del af en stærk ledelsesgruppe sammen med andre gruppeledere i hjemme- og sygeplejen. Stillingen giver dig mulighed for at bringe dine alsidige kompetencer i spil i tæt samarbejde med medarbejdere, borgere, pårørende, ledelseskollegaer, den overordnede leder og en bred vifte af eksterne aktører.**

Dit bidrag gør en forskel:

  • Du bliver en central oversætter af sundhedsfaglige, politiske, strategiske og organisatoriske mål til praksis.
  • Du arbejder i et felt, hvor kvalitetskrav, kreativitet, meningsfuldhed og partnerskaber er afgørende for at skabe merværdi for borgerne.
  • Du indgår i et helhedsorienteret samarbejde, hvor dialog og inddragelse af borgere og medarbejdere er fundamentet for beslutninger.

****En hverdag med ansvar og udvikling:**
Planlægning og prioritering inden for den økonomiske ramme er en naturlig del af jobbet. Du vil stå over for dilemmaer og situationsbestemte beslutninger, der kræver både strategisk overblik og handlekraft.**

Stillingens nøgleopgaver er at sikre:

  • Strategisk retning og udvikling mod en fremtidssikret ældrepleje i tråd med Ældre- og Sundhedsreformen.
  • Høj faglig kvalitet og sikkerhed i kerneopgaven – hver dag, for hver borger.
  • Tæt og udviklende dialog med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Prioriteringer, der omsætter mål og strategier til handling og skaber værdi i praksis.
  • Effektiv ressourceudnyttelse med fokus på kvalitet og overholdelse af budgetrammen.
  • Et stærkt og udviklende arbejdsmiljø, hvor trivsel og engagement blandt medarbejderne er i centrum.
  • Kompetenceudvikling, der motiverer til både selvstændig opgavevaretagelse og tværgående samarbejde.

Stillingsprofil for leder af Demensområdet tryk her

Om dig

  • Du har passion for ledelse og demensområdet – og gerne erfaring fra begge dele.
  • Du kan motivere, koordinere og sætte tydelig retning for opgaven.
  • Du bidrager aktivt til udviklingen af demensområdet og kerneopgaven på tværs af Center for Sundhed & Omsorg.
  • Du skaber stærke samarbejdsrelationer gennem dialog – med medarbejdere, ledelsesteam, overordnet ledelse, TRIO, Kvalitetsenheden, stabsfunktioner og øvrige aktører i kommunen, fx HR.
  • Du arbejder systematisk med forbedringer, der styrker kerneopgaven – herunder optimering af arbejdsgange og patientsikkerhed.
  • Du har indsigt i økonomi- og ressourcestyring og kan sikre effektiv anvendelse af midler.

Du er fortrolig med IT-systemer og styringsværktøjer.
Du har erfaring med at navigere i en politisk ledet organisation.

Kan du se dig selv i ovenstående, er du i stand til at se helheder og evner du at finde vej gennem opgavernes kompleksitet og lade principper være styrende, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Kvalifikationer:
Du har en relevant sundhedsfaglig baggrund og ledelseserfaring.
Relevant ledelsesfaglig uddannelse på diplomniveau.
Du har kørekort.

Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst, stillingen er til besættelse 1. marts 2026.
I forbindelse med en evt. ansættelse vil der blive indhentet offentlig straffeattest.

Mere information:
Leder af Hjemme- og Sygeplejen Marina Wichmand Nielsen på tlf.nr. 25 18 13 04.

Ansøgningsfrist
14. januar 2026.

Samtaler
Afholdes den 21. januar 2026 i tidsrummet kl. 10.00-14.00

Ansøgningsprocedure
**Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Læs mere om Guldborgsund Kommune****
**Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.

Oprettet 18 december og udløber 14 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Marina Nielsen +4525181304

Lignende jobs