Leder til nyetableret UndervandsAnalyseCenter (UAC)

Centerleder · Frederikshavn ·

Vil du medvirke til at styrke Danmarks evne til at beskytte vores kritiske undervandsinfrastruktur?

Har du mod på at opbygge, udvikle og sætte retningen for et helt nyt analysecenter? Har du erfaring med ledelse af højt specialiserede civile medarbejdere med akademisk baggrund?

Så tilbyder vi en spændende mulighed for et alsidigt job med stor indflydelse og rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Om os
Søværnets Center for Dataanalyse (SCD) er placeret i Frederikshavn og er en dynamisk enhed, der leverer kritisk viden og analyse til Søværnets operative enheder og andre dele af Forsvaret. Vores kerneopgave er at udnytte data til at optimere kampkraft og sikre danske interesser. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfaglig sparring og et tillidsfuldt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.

Det nyetablerede UndervandsAnalyseCenter (UAC) er et centralt delelement i Forsvarets forøgede fokus på at sikre interesser og kritisk infrastruktur under havoverfladen – et område af stigende geopolitisk betydning.

UAC's Mission:
• Behandle, analysere og systematisere komplekse data relateret til undervandsdomænet.

• Levere rettidig, præcis analyse til strategiske beslutningstagere og taktiske enheder.

• Vedligeholde databaser og bidrage til udvikling af sensorer og specialiseret software.

• Samarbejde tæt med nationale og internationale partnere.

Dit nye faglige miljø:
I SCD er du i din hverdag omgivet af specialiserede kolleger i:

• EKC (Elektronisk KrigsførelsesCenter): Ekspertise inden for det elektromagnetiske spektrum.

• HAC (Hydroakustisk AnalyseCenter): Ekspertise i undervandstransmissioner.

• OSE (Operativt StøtteElement): Sikrer IT- og logistikstøtte til den faglige kerne.

Om stillingen
Din mission og de første opgaver:

Som leder af et nyetableret center får du en travl og omskiftelig dagligdag, hvor du får ansvaret for at forme og udvikle UAC fra bunden. Din rolle er definerende for centrets succes, og du vil fungere som både strategisk leder og faglig drivkraft.

Dine første og primære ansvarsområder vil omfatte:

  • Deltagelse i arbejdsgrupper: Du skal repræsentere UAC i diverse strategiske og tekniske arbejdsgrupper – for at sikre centerets tidlige integration
  • Opbygning og personalerekruttering: Lede rekrutteringen af de specialiserede medarbejdere til UAC.
  • Strategisk ledelse: Etablering af UAC's organisatoriske struktur, interne processer og langsigtede strategiske retning.
  • Faglig kvalitetssikring: Sikre, at UAC’s analyser og databehandling lever op til de højeste standarder og er direkte anvendelige i den operative kommandokæde.
  • Internt/eksternt samarbejde: Etablere og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer med Søværnets øvrige enheder, den resterende del af Forsvaret og internationale partnere.

Om dig
Du har en stærk faglig baggrund kombineret med dokumenteret ledelseserfaring, som gør dig i stand til initiativrigt at navigere i et komplekst miljø. Din uddannelsesbaggrund kan være enten akademisk eller inden for stillingens ansvarsområder.

  • Du har dokumenteret ledelseserfaring, herunder særligt erfaring med at lede og motivere civile, højt specialiserede medarbejdere/akademikere.
  • Erfaring med det maritime/undervandsdomæne er en stor fordel.
  • Kendskab til dataanalyse, modellering, systematisering af data er en klar fordel, men ikke et krav.

Dine personlige kompetencer:

  • Du har en inkluderende ledelsesstil, der er synlig, motiverende og skaber trivsel og engagement i teamet.
  • Du er struktureret og formår at omsætte komplekse strategiske mål til konkrete operative handlinger.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan begå dig sikkert på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
  • Du er robust, initiativrig og trives i en dynamisk hverdag med mange sideløbende projekter.

Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op både militært og civilt.

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SCD på telefon 7285 4701.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Operations- og Planlægningsdivisionen, samt et Ledelsessekretariat.
Derudover er Søværnets Center for Dataanalyse og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning

Jobbet er placeret i Frederikshavn kommune, Region Nordjylland. Se flere centerleder jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland.

Oprettet 14 april og udløber 28 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Birgit Jepsen 00410358jonesmichaelmartinsteven@golden-wallermilmcmahon.dk +4532665811

Lignende jobs