Skoleafdelingsleder søges til Sæby Skole – en del af Sydskolen

Frederikshavn Kommune logoViceskoleleder · Frederikshavn ·

Vil du være med til at sætte retning for en stærk folkeskole med tydeligt lokalt afsæt, engagerede medarbejdere og fokus på fællesskab, trivsel og udvikling? Så er du måske vores nye skoleafdelingsleder på Sydskolen.

Sydskolen er en folkeskole med tre afdelinger: Sæby Skole, Sæbygårdskolen og Stensnæsskolen. Vi søger pr. 1. august 2026 en skoleafdelingsleder med primær tilknytning til Sæby Skole, hvor vi har elever fra 0.-4. årgang.

På Sæby Skole går der ca. 330 elever, og afdelingen har omkring 30 engagerede medarbejdere. Sydskolen har samlet set ca. 750 elever og 75 medarbejdere og ledes af et ledelsesteam bestående af tre afdelingsledere og en skoleleder.

Sydskolens tre afdelinger

  • Stensnæsskolen
    0.-6. årgang med 68 elever. Der samlæses på årgangene, og ca. 40 elever er tilknyttet SFO. Efter 6. årgang fortsætter eleverne på Sæbygårdskolen.
  • Sæby Skole
    0.-4. årgang med 330 elever og ca. 220 elever i SFO. Eleverne fortsætter på Sæbygårdskolen efter 4. årgang.
  • Sæbygårdskolen
    5.-9. årgang med 345 elever i almene klasser samt 15 elever i specialtilbud.

Vores fokus og retning

Sydskolen har et tydeligt fokus på at være en lokal skole for lokale børn. Vi arbejder målrettet med:

  • inkluderende læringsmiljøer og Den Mangfoldige Folkeskole – herunder etablering og udvikling af mellemformer
  • det kommunale fælles børnesyn
  • realisering af visioner og strategiske mål fra Center for Skole og Fritid
  • en vedvarende og systematisk indsats på elevfravær
  • fællesskab og sammenhæng på tværs – i arbejdet mod én samlet Sydskole

Vi søger en skoleafdelingsleder, der

  • er læreruddannet
  • har erfaring som leder – eller lyst til ledelse og stor interesse for skoleudvikling
  • gerne har kendskab til indskolingen og de opgaver, der knytter sig hertil
  • er en synlig, tillidsvækkende og anerkendende leder
  • brænder for relationsarbejde med både børn og voksne
  • har en naturlig og professionel tilgang til samarbejdet med forældre, interne og eksterne samarbejdspartnere samt lokalmiljø og dagtilbud
  • kommunikerer tydeligt og konstruktivt og fungerer som en stærk sparringspartner
  • tænker trivsel og arbejdsmiljø naturligt ind i hverdagen
  • har lyst til at præge og udfordre udviklingen i arbejdet med at blive én samlet skole

Vi tilbyder

  • samarbejde med en erfaren og engageret personalegruppe
  • et dynamisk og velfungerende ledelsesteam
  • en skole med et stærkt værdigrundlag og et engageret fællesskab
  • reel indflydelse på den fortsatte udvikling af Sydskolen
  • et tæt og konstruktivt samarbejde med en dedikeret skolebestyrelse

Praktisk information

Løn efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist er onsdag den 29. april 2026

Stillingen er på fuld tid medtiltrædelse 1. august 2026.

Samtaler

  1. samtalerunde: mandag den 4. maj 2026
  2. samtalerunde: mandag den 11. maj 2026

Ansøgere, der går videre til 2. samtale, skal i den mellemliggende periode gennemføre kompetenceprofil/Garuda.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at aftale et besøg på skolen, er du meget velkommen til at kontakte
Skoleleder Hanne Munk
📧 franklinricardogriffinjenniferandrewbrownhamu@hillfrederikshavnstewart.dk
📞 51 54 28 40

Jobbet er placeret i Frederikshavn kommune, Region Nordjylland. Se flere viceskoleleder jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland.

Oprettet 14 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Hanne Munk +4551542840

Lignende jobs