Serviceformidler i Københavns Borgerservice - København

Kontormedarbejder · København ·
Københavns Kommune / Ufaglært / serviceformidling / borgerservice / digitale selvbetjening / Fuldtid / Fuldtid

Har du erfaring indenfor service, og sætter du en ære i at give borgere service med et smil på læben eller i stemmen? Så er dette job noget for dig.

I Københavns Borgerservice arbejder vi professionelt med at yde den bedst mulige service til alle kommunens borgerne. Vores kerneopgave er at gøre det nemt at være københavner og give overblik og svar. Vi betjener københavnerne telefonisk, ved digital selv- og medbetjening og ved fysisk fremmøde.

Om stillingen
Som serviceformidler i Københavns Borgerservice er din primære opgave at servicere borgere i det fysiske fremmøde, når de skal have hjælp til f.eks. MitID, pas, kørekort, pension, registrering af indrejse eller at besvare opkald med et højt serviceniveau.

Vi forventer, at du kan arbejde i forskellige kanaler og på forskellige lokationer. Der vil være et primært arbejdssted på én eller flere lokationer, og du bliver krydsoplært til både at kunne betjene borgere fysisk og telefonisk.

Om dig

  • Du er serviceminded, driftssikker og formår at arbejde hurtigt, professionelt og effektivt
  • Du har en kontoruddannelse eller er uddannet indenfor et servicefag
  • Vi forventer, at du på forhånd er godt inde i service og samtaleteknik, herunder at du har dokumenteret erfaring med at møde borgere i en fysisk eller telefonisk indgang og trives ved at ”være på” i mødet med borgerne
  • Du har stor erfaring med anvendelse af fagsystemer og vejledning af borgere i relevante digitale selvbetjeningsløsninger – det er en stor fordel, hvis du kender til CPR-systemet og CICS’en
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, har let ved at lære nyt og kan lide at samarbejde med dine kolleger
  • Du formulerer dig klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt, taler dansk og er god til engelsk, og du bevarer overblikket i travle situationer

Vi tilbyder
I Københavns Borgerservice har vi fokus på borgere med blik for nye teknologiske muligheder og fokus på høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsfællesskab.

Vi tilbyder ansættelse i et uhøjtideligt, nytænkende og spændende arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et grundigt introduktionsforløb, som klæder dig på i forhold til den faglige del af jobbet.   

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inkl. lørdagsvagter, p.t. ca. én hver anden måned.  

Vi har fysiske lokationer i hele byen. Dit primære arbejdssted aftales nærmere.

Vi indhenter referencer samt børne- og straffeattest ifm. ansættelse.

Ansættelse pr. 1. april 2026 eller før, hvis muligt.

Yderligere information
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Trine Marie Ingeberg på 30 55 97 83. 

Søg via linket senest fredag den 30. januar 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere kontormedarbejder jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 12 januar og udløber 30 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Trine Marie Ingeberg +4530559783

Lignende jobs