Oversygeplejerske med ansvar for faglig udvikling og ledelse i Medicinsk Ambulatorium, Vejle

Region Syddanmark logoLedende Sygeplejerske · Vejle ·
Region Syddanmark / Hospital / Sundhed / ledelse / faglig udvikling / reumatologi / Fuldtid / Fuldtid

Er du en oversygeplejerske, der vil sætte retning, udvikle faglig kvalitet og skabe sammenhængende patientforløb? Hos Medicinsk Afdeling i Vejle får du mulighed for at indtage en central lederrolle i ambulatoriet, efter at vores nuværende oversygeplejerske er tiltrådt en chefsygeplejerskestilling.

I stillingen får du ansvar for faglig udvikling, ledelse af ambulatoriets team og for at styrke både patienternes oplevelse og sygeplejens kvalitet. Samtidig får du mulighed for at præge fremtidens medicinske ambulatorium, arbejde tæt med ledende overlæger og ambulatoriets team, samt bidrage til et miljø, hvor faglighed, innovation og patientfokus går hånd i hånd.

Medicinsk Ambulatorium - din lederrolle og ansvarsområder

Medicinsk Ambulatorium er en central del af Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus og omfatter flere specialer. Som oversygeplejerske får du ansvaret for ambulatoriefunktionerne inden for reumatologi, gastroenterologi og funktionelle lidelser samt ledelse af diætisterne på Vejle Sygehus og den kliniske forskningsenhed inden for gastroenterologi og reumatologi.

Du får det daglige ledelsesansvar for ca. 28 medarbejdere fordelt på tre lokaliteter på Vejle Sygehus samt et mindre ambulatorium på Kolding Sygehus.

Du bliver en del af funktionsledelsen og arbejder tæt sammen med de tre ledende overlæger inden for reumatologi, gastroenterologi og funktionelle lidelser – de specialer, som du får det faglige og ledelsesmæssige ansvar for. Sammen sætter I retning for faglig udvikling, kvalitet i patientforløb og et stærkt arbejdsmiljø.

Ambulatoriet omfatter også lungemedicin, som ledes af ambulatoriets anden oversygeplejerske. Du vil samarbejde tæt med hende for at sikre koordination og sammenhæng på tværs af ambulatoriet, uden at have det daglige ansvar for lungemedicin.

Medicinsk afdeling - afdelingskultur og ledelsesgrundlag

Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus er en stor og bred afdeling med mange specialer og funktioner, der dækker både patientbehandling, forskning og udvikling.

Som oversygeplejerske bliver du en del af afdelingens ledelsesteam, der består af chefsygeplejerske, cheflæge, fem oversygeplejersker og syv ledende overlæger på tværs af afdelingen. I teamet samarbejder I om strategi, prioritering og udvikling af afdelingens samlede funktioner.

Afdelingen har en stærk kultur, der bygger på værdierne – resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence. Vi arbejder systematisk med kvalitet og udvikling, hvor data om aktivitet, kvalitet og patientsikkerhed er en vigtig del af vores ledelsesgrundlag.

Patienten først

Din vigtigste opgave som oversygeplejerske er at skabe rammer, hvor patienter og pårørende oplever sammenhængende, trygge og værdiskabende forløb.

Vi arbejder værdibaseret, hvor kvalitet måles både i kliniske resultater, patientoplevet kvalitet og ansvarlig anvendelse af ressourcer. Rollen stiller krav til en oversygeplejerske, der kan balancere høj faglig kvalitet, medarbejdertrivsel og prioritering af ressourcer.

Sundhedsvæsenet står samtidig over for betydelige forandringer med øget fokus på det nære sundhedsvæsen og sammenhæng på tværs af sektorer. Som oversygeplejerske bliver du en vigtig drivkraft i udviklingen af sammenhængende patientforløb på tværs af hospital, kommune og almen praksis, og dermed også bidrage til at forme fremtidens patientforløb.

Vi søger en oversygeplejerske, der

  • brænder for ledelse og udvikling af sygeplejen
  • kan sætte tydelig retning og skabe følgeskab
  • kan understøtte en kultur præget af læring, forbedringer og faglig udvikling
  • arbejder værdibaseret med fokus på mennesker, faglighed og organisation
  • kommunikerer klart og træffer beslutninger i komplekse situationer
  • har stærke relationelle kompetencer og kan håndtere udfordrende situationer med ro og overblik
  • har ledelseserfaring og en relevant lederuddannelse - eller motivation for at påbegynde en

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med ambitiøse og fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder systematisk med at udvikle den excellente sygepleje til patienter og pårørende
  • et reelt ledelsesrum med mulighed for at sætte retning og skabe resultater
  • et velfungerende tværfagligt ledelsessamarbejde præget af tillid og åbenhed
  • et miljø præget af samarbejde, ordentlighed, faglig stolthed og respekt
  • mulighed for at præge udviklingen af fremtidens medicinske ambulatorium
  • høj trivsel, arbejdsglæde og kollegialt fællesskab

Er din nysgerrighed vakt?

Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens medicinske ambulatorium i Vejle, hører vi gerne fra dig.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Britt Overgaard på telefon 79 40 63 01.

Funktionsbeskrivelsen for stillingen finder du her og du kan læse mere om Medicinsk Afdeling her.

Ansøgningsfrist: 22. april 2026.

Ansættelsessamtaler: 27. april 2026.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Vi forventer tiltrædelse 1. juni 2026.

Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere ledende sygeplejerske jobs i Vejle eller Region Syddanmark.

Oprettet 20 marts og udløber 16 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Britt Overgaard britt.overgaardhsancheztaylorjayeweber@nguyenspenceharper-morrisrsyd.dk +4579406301

Lignende jobs