Pædagog til Børnehaven Fyrtårnet, Fjordbakke-Erritsø
Er du nysgerrig og glad for udeliv, bevægelse og leg?
Tør du at være legende og eksperimenterende sammen med børnene?
Så kom og bliv en del af vores hold i Fyrtårnet.
Da en af vores dygtige pædagoger går på efterløn, søger vi en nærværende og omsorgsfuld pædagog – primært til vores vuggestueafdeling.
Tøv ikke med at søge, selvom du er ny uddannet. Vi sørger for et godt introforløb.
Lidt om os
Fyrtårnet er en flexinstitution for børn i alderen 0-6 år med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og er en del af Fjordbakke-Erritsø distriktet med i alt 10 institutioner; fire i Fjordbakke og seks i Erritsø.
Vi har en natur- og bevægelsesprofil, hvilket betyder, at bevægelse og natur er en integreret del af vores pædagogiske arbejde. Naturen fungerer som et ekstra pædagogisk rum, hvor der er højere til loftet og plads til større armbevægelser og med skov og strand tæt på. Vi lægger stor vægt på legen og på at arbejde i mindre læringsgrupper, hvor der er tid til fordybelse og nærvær.
Din faglige og personlige profil
- Nærvær i samspillet med børnene er en naturlig del af din tilgang.
- Stærke relationelle kompetencer og evne til forpligtende samarbejde med børn, forældre og kollegaer.
- Gode samarbejdsevner og fleksibilitet til at skifte fokus, når der er behov for det.
- Selvstændighed, fleksibilitet og evne til at bevare overblikket – også når det går stærkt.
- Mod på at arbejde med aktiviteter både ude og inde samt lyst til at eksperimentere, blive beskidt og lugte af bål.
- Evne til at lege og møde børnene i børnehøjde.
- Glæde ved humor, smil og grin i hverdagen samt et generelt positivt mindset.
- Stabilitet og ansvarlighed i forhold til fælles opgaver – fx planlægning af årshjulsaktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaer og årets traditioner.
Som pædagog forventer vi, at du
- evner at indgå i faglig sparring og refleksion på tværs af børnehuset samt i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere
- er fagligt velfunderet og har god indsigt i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
- kommunikerer professionelt - både mundtligt og skriftligt.
- har kendskab til eller erfaring med KRAP, NPRP og Hjernen & Hjertet.
- Har et børnesyn, der tager udgangspunkt i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv.
Hos os får du
Du bliver en del af en personalegruppe, der er dedikeret til det gode børneliv med masser af LEGENDE LÆRING og FÆLLESSKAB. Derudover kan du forvente at blive inddraget i en hverdag, hvor nytænkning prioriteres, og hvor du i samarbejde med leder og kollegaer får indflydelse og ansvar i det daglige pædagogiske arbejde.
Din ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne have indsigt i dine tidligere erfaringer og dig som person, herunder hvad der motiverer dig i arbejdet med børn.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Gitte Clement Meyer, 41731939, gitte.c.meyer@fredericia.dk
Besøg Fyrtårnet – Viøgvej 2, Fredericia
Der er mulighed for at komme på besøg og se vores skønne hus i følgende tidsrum:
- Onsdag den 4. februar 2026 kl. 15.00-16.00
- Onsdag den 11. februar 2026 kl. 14.00-15.00
Kontakt Gitte for en aftale.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet. Der indhenter desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Arbejdstiden vil være skiftende mellem kl. 6.30 og 16.30 mandag til torsdag samt fredag mellem kl. 6.30 og 16.00.
Din arbejdstid tilrettelægges efter kommunens årsnormsaftale med BUPL, som sikrer fleksibilitet, tid til faglig forberedelse, fordybelse og gennemsigtighed i planlægningen af arbejdstiden. I Fredericia gives et lokalt løntillæg til alle pædagoger som anerkendelse af at rummelige børnemiljøer og deltagelsesmuligheder er et fælles ansvar.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler
Viforventer at afholde samtaler 25. februar 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
16. februar 2026.
Jobbet er placeret i Fredericia kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Fredericia eller Region Syddanmark.
Oprettet 20 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: HR og Organisation +4572106878
Lignende jobs
Pædagog til Børnehuset Bissensvej, Fredericia Kommune
Pædagog til Børnehaven Kløverløkken, Distriktsinstitutionen Ullerup Bæk
Pædagogmedhjælpere til Børnehaven Brohaven i Fredericia
Pædagog til Børnehuset Bøgeskov
Daginstitution Drejens søger pædagog til vikariat i storbørnsgruppe – Kolding