Pædagog til idrætsinstitutionen Blækspruttens vuggestue
Genopslag
Har du lige færdiggjort din uddannelse, eller har du masser af erfaring, og brænder du for at understøtte børns leg, trivsel og udvikling? Så har du mulighed for at blive en del af et team, der brænder for det samme.
Blæksprutten er en integreret institution i to afdelinger med 36 vuggestue- og 44 børnehavebørn. Vi søger en kollega med fagligt stærke kompetencer, der har overblik og som arbejder anerkendende med både kollegaer, børn og forældre. Du er god til at skabe positiv kontakt og derigennem danne tætte relationer til børnene. Du vægter grin og kram højt, også når vi har travlt, og du har lyst til, sammen med os, at skabe en god stemning på stuen og i resten af huset.
Vi arbejder på tværs af stuerne, vi vægter fællesskabet højt og dækker ind for hinanden, da ingen skal stå alene. Dette er samtidigt med til skabe et trygt miljø for børn og forældre, som kender de voksne og de andre børn.
Vi har en stor legeplads med bålhus, fodboldbane og mange legemiljøer. Vi har gode indendørsfaciliteter med plads til leg og bevægelse. Vi har hertil gode forbindelser til Amager Fælled, stranden og andre grønne områder, som også giver børnene gode muligheder for sanse- og naturoplevelser.
Vi har et særligt fokus på pædagogisk idræt både i hverdagen, i faste forløb hver uge på tværs af stuerne og i større projekter. Vi sender løbende medarbejdere på kurser i pædagogisk idræt.
Vi kan tilbyde
- et hus med et godt arbejdsmiljø, hvor der er trivsel og arbejdsglæde
- et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor børnene kan udvikle sig
- et fokus på brug af pædagogisk idræt i arbejdet med børnene
- et særligt fokus på børns læring og udvikling gennem pædagogiske aktiviteter i mindre grupper
- ugentlige stue- og samarbejdsmøder, som giver mulighed for fælles refleksion og planlægning
- daglig planlægning og ressourcefordeling
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog og er i stand til at omsætte din faglighed til praksis
- har erfaring i eller interesse for arbejdet med leg og bevægelse
- kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter
- bidrager med faglige refleksioner i dit team og i personalegruppen
- ser vigtigheden i det positive forældresamarbejde og kan varetage forældresamtaler
- er kreativ, engageret, selvstændig og kan tage initiativ
- er ansvarsfuld, robust og stabil
- bidrager aktivt til et sundt og positivt arbejdsmiljø og samarbejdskultur
- er en aktiv deltager i vores hus
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt, og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dit CV og eventuelt relevante uddannelses- og kursusbeviser. Tiltrædelse snarest muligt.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en rundvisning, kan du kontakte Blækspruttens pædagogiske leder Kristian Winther Hertz på 2034 9647 eller mail D59Cvwilkersonkempchristopheralan86@martinjoneskk.dk.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 4 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kristian Winther Hertz +4520349647
Lignende jobs
Vuggestuepædagoger til Idrætsbørnehuset Jorn i Ørestad – vil du være med i legen?
Pædagoger til Idrætsbørnehuset Jorn i Ørestad – vil du være med i legen?
Endelig en ledig stilling i Murergården – i København
Bliv pædagog i Troldemosen – børnehus faglighed, nærvær og fællesskab i Herlev
Pædagog til Ellepilens vuggestue i København