Pædagog til Svalestuen, Studsgårdens vuggestue på Østerbro
Bag Studsgårdens grå-hvide bygning gemmer sig en lys og rar atmosfære med et hjemligt og hyggeligt miljø.
Vi leder efter en pædagog mere til Svalestuen – måske er det dig?
Kunne du tænke dig at
- Få gode kolleger, som på Svalestuen allerede består af en erfaren pædagog og medhjælper?
- Arbejde med en glad og velfungerende børnegruppe på 12 børn?
- Tæt teamsamarbejde med nabostuen?
- Få frihed og opbakning til selv at sætte dagsordenen og drive aktiviteter?
- Have gode fysiske rammer med stor legeplads, gymnastiksal samt natur og kultur tæt på?
Hos Svalerne har vi direkte udgang til legepladsen fra stuen, og vi arbejder med læringsmiljøer både ude og inde. For tiden har vi 'spire-tema', og vi sår karse og synger forårssange med børnene. Når vejret er godt, holder hele vuggestuen rytmik sammen om fredagen på legepladsen.
Vi planlægger ugen, så børnene gør sig forskellige erfaringer og får mulighed for at danne relationer med hinanden. Vi har gerne en fast tur-dag, en dag med rytmik i vores gymnastiksal, og vi kan lide at være kreative. I klyngen arbejder vi sammen om et fælles børnesyn, som er baseret på tilknytningsteori og neuropsykologi.
Vores ønsker til dig
- Du er pædagog – måske nyuddannet, måske erfaren?
- Du arbejder i børnehøjde dvs. du ser børnenes behov og justerer praksis herefter.
- Du kan samarbejde og give plads til andres perspektiv.
- Du er god til at skabe relationer, både til børnene, deres forældre og dine kolleger.
- Du er nysgerrig, når du oplever, at du bliver udfordret fagligt eller personligt.
- Du er god til at skabe struktur fx gennem læringsmiljøer, opdeling af børnene i mindre grupper og ugeplaner.
- Du har initiativ, ideer og tør prøve ting af.
Om Studsgården
I Studsgården bliver du taget imod af ca. 30 pædagogiske kolleger på tværs af vuggestue og børnehave, tre køkken-kolleger og to pædagogiske ledere. Derudover skal du glæde dig til at møde vores ca. 58 dejlige vuggestuebørn fordelt på fem grupper. Børnehaven tæller ca. 100 børn fordelt på fem grupper, hvoraf den ene er en basisgruppe.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Vi håber at få stillingen besat 1. juni eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men dette kan aftales ved en evt. samtale
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi gerne møde dig til en kop te eller kaffe eller tale i telefon med dig, inden du evt. søger jobbet hos os. Giv pædagogisk leder Anja Nørager et kald på 23 84 57 96.
Du kan også læse mere om Studsgården på vores hjemmeside.
Søg via linket senest mandag den 13. april 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 27 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anja Nørager +4523845796
Lignende jobs
To pædagoger til vuggestuen i Rosahaven på Indre Østerbro – mulighed for makkerpar
Uddannet pædagog til vuggestuen i Skt. Jakob i Østerbro (barselsvikariat)
Alsidig pædagog til vuggestue med stærk profil
Pædagog i barselsstilling på Vesterbro
Pædagog til vuggestue i Rødovre Kommune