Pædagog søges til hyggelig børnehave i Hellerup
Pædagog / Københavns Kommune / Uddannelse / børnepasning / pædagogik / læreplan / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 30.000 - 40.000 kr/md
Drømmer du som erfaren eller nyuddannet pædagog om små og store børnefællesskaber, hvor vi bevidst arbejder med at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn, i et pædagogfagligt, hyggeligt, omsorgsfuldt og legende læringsmiljø?
Så vil vi opfordre dig til at læse videre, og måske er du vores nye pædagogkollega til én af vores børnehave grupper.
Hvem er vi?
Børnehuset Tuborgvej er en mindre integreret institution, som ligger på Tuborgvej 7 i Hellerup i en hyggelig villa med mange sjove rum og små kroge. Vi er et velfungerende lille hus, med en skøn stor have, fyldt med mange forskellige legeområder, snart også en multihytte med bålplads. Vi lægger hver dag energi i at børnene skal have den bedste hverdag, hvor trivsel, udvikling, leg, kreativitet, grine, fjolle samt meget mere er vigtigt for os.
Vi er en del af en klyngestruktur og er i klynge IBØ I på ydre Østerbro.
Nu er muligheden for, at du kan ansøge en sjælden udbudt stilling som pædagog eller pædagogisk assistent i Børnehuset Tuborgvej. Du bliver ansat i huset, men stillingen vil være i den ene af vores to børnehavegrupper.
Du har lyst til at indgå i et samarbejde med en skøn personalegruppe, hvoraf seks er uddannede pædagoger, en er pædagogisk assistent og fire er medhjælpere, samt en leder, som er nærværende og tilgængelig. Nogle medarbejdere har været her i mange år, andre ikke lige så mange, men samlet under ét er vi en personalegruppe, hvor arbejdsglæde, faglighed og faglig stolthed, stabilitet og et sundt psykisk arbejdsmiljø prioriteres og er vigtigt for os.
Vi søger en kollega som er interesseret og bidrager professionelt, kommunikerer anerkendende, er stabil, kan møde i vagter i vores åbningstid som er kl. 7.15-17.00 alle hverdage.
Du kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre, og du kan planlægge og strukturere en hverdag med udgangspunkt i læreplanstemaerne og i nærmeste udviklingszone.
Vi arbejder efter vores årshjul med temaer i læreplanen, med handleplaner, KIDS og SMTTE-modellen. Vi arbejder pædagogisk omkring ”det hele barn” med relationer voksen/barn og barn/barn, hvor dannelse, personlige kompetence, sprog, motorisk- og sansemotorisk udvikling og meget mere er tænkt ind i aktiviteterne og i dagen. Vi mener, at legen og den legende tilgang er vigtig for barnets udvikling i at lære sig selv og andre at kende. Vi øver os på strukturerede lege, rollelege, ”selv”-lege, understøttende lege osv. Det er vigtigt, at du kan skabe, tilbyde og understøtte alle de forskellige øvebaner, der skal til, for at vi udvikler på ”det hele barn”.
Vi arbejder med anerkendelse og med at benævne ting og med italesættelse samt med spejling i vores pædagogiske tilgang – med os som rollemodeller. Vi arbejder med betydningen af vores tonefald, vores talte sprog, vores mimik, vores kropssprog samt på, hvorledes vores eget nervesystem er og har en påvirkning på det enkelte barn.
Vi udvikler også på, at vi i vores pædagogiske indsats sikrer et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Vi har flere kommunikationsveje i samarbejdet, og vi tilstræber at imødekomme at forældre har forskellige behov, i forskellige situationer. Men én ting, der går igen for alle, er en tillidsfuld og gennemsigtig dialog fra os til forældrene.
En opsamling af vores menneskesyn og vores pædagogiske tilgang, samt hvad du skal kunne bidrage med ind i et godt samarbejde
- Vi er et hus, hvor faglig sparring, vejledning og udvikling er mulig. Hvor leder er til stede, vejleder, yder sparring, ”undrer sig”, er understøttende, anerkendende og opmærksom, omkring det faglige og på det psykiske miljø, så både små og store er i et sundt miljø.
- Ledelsesstilen er strategisk og demokratisk, det betyder at leder har forventninger til at den enkelte medarbejder bidrager positivt og proaktivt til et sundt psykisk arbejdsmiljø. Det stiller krav til den enkelte, når det handler om at gribe sin mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på en facon, der fremmer trivsel og udvikling i huset.
- Du får som pædagog mulighed for at blive fagligt fyrtårn – sammen med en anden pædagog i vuggestuen.
- P-møder er pædagogiske møder med pædagogisk indhold, temaer, oplæg, vidensdeling, løsning af evt. pædagogiske opgaver m.m.
- AULA er orienteringskanal fra leder, det man som medarbejder kan læse sig til, bruger vi ikke brug tid på til vores pædagogiske møder.
En opsamling af, hvad vi ønsker os fra dig som vores kommende kollega
- Du er stabil i dit fremmøde, ansvarsfuld, professionel omsorgsfuld og imødekommende, med et nærvær i din tilgang til børnene, forældrene og kollegaerne.
- Du brænder for dit fag, har en personlig stolthed i den fantastiske pædagogiske mulighed, der ligger i stillingen, som betyder en kontinuerlig ansvarsfølelse for at udvikle og dygtiggøre dig.
- Du finder det meningsfuldt at understøtte og omsætte arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø fra hverdagsrutinerne igennem det meste af dagen, både udenfor og indenfor.
- Du kan skabe og bidrage til en forudsigelig og tryg ramme på stuen, i huset og i de forskellige relationer.
- Du kan observere og reflektere samt omsætte data derfra til en handleplan.
- Du kan tage ”karavanekasketten” på, når det behøves, du kan være i samspil og indgå konstruktive dialoger med børn, kollegaer, forældre og leder.
- Du kan indgå i forskellige lege med børnegruppen, der understøtter udviklingen af børns legekompetencer.
- Du er nysgerrig i dit faglige arbejde, og har en lyst til at videre udvikle din faglighed sammen med kollegaerne og leder.
- Du er medfølende og favner bredt, samt kan arbejde i mangfoldige børnefællesskaber.
- Du ønsker det gode samarbejd med en imødekommende og positiv tilgang, er løsningsorienteret og proaktiv.
- Du kan reflektere over egen praksis igennem din faglighed, og sætte det i spil samtidig med, at du kan række ud og bede om vejledning, støtte eller hjælp hos kollegaer og hos leder.
- Og så kan du lide at grine med børn og kollegaer og være seriøs, når det er på sin plads – du har situationsfornemmelse på en empatisk og professionel facon.
Vi håber, at du er blevet nysgerrig, og måske kan se dig selv ind i stillingen, du kan være ny uddannet, du kan have erfaring - vi er åbne for at møde dig, og så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen eller se vores skønne villa, så kan du kontakte pædagogisk leder Line Trier-Hofby på 20 40 47 13 for en rundvisning og en snak.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026
Vi vil afholde samtaler løbende.
Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden
Oprettet 18 december og udløber 14 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Line Trier-Hofby +4520404713
Lignende jobs