Pædagog til vores skønne vuggestuebørn i den integrerede institution Nordstjerne
Er du uddannet pædagog, og vil du være med til at skabe det gode børneliv i Nordstjernen, som opstår i mødet med kærlige, nysgerrige, modige, relationskompetente og ansvarsbevidste voksne, der ser, hører, forstår ”mig” og ”mine” behov. Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning.
Stillingen er et barselsvikariat på 34 timer om ugen. Opstart 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Vores pædagogiske grundantagelse er, at det er den voksnes ansvar at skabe tryg tilknytning og relation til barnet, mellem børn, til forældre og kolleger. Vi har en grundbog, der på en konkret måde understøtter arbejdet med tilknytning, og vi underviser løbende i den og dens betydning.
Vi griber mulighederne i hverdagens gyldne øjeblikke og følger børnenes spor, vi skaber stemninger og leger med. Gennem tydelig mimik, tale og kropssprog, guider vi børnenes følelser, så de har en tryg, sjov og lærerig hverdag. Vi følger årstidernes gang med sange, fokusord og fortællinger. Vi smager på frugt og grønt og hilser på dyrerene ved vores kolonihave eller drager afsted på vores Christiania-cykler rundt i lokalområdet og til byens kulturelle tilbud.
Vi arbejder med tidlig indsats, hvor kvalitet i indkøringer prioriteres højt. Vi arbejder med primære/sekundære tilknytningspersoner, for at mindske sårbarheden for barnet og familien i overgangen til institution samt med overgangsmaterialet ”en tryg start” i systematiseringen af arbejdet.
Hos os vi vægter den lange dialog med børnene – dialogen, som gør os alle klogere på hinanden og livet i sin helhed – den relationskabende, dannende og udviklende dialog, der gør dig klogere på, hvem barnet er, og hvad det har brug for, så du kan understøtte barnets behov.
Hos os får du
- muligheden for at være den 2. pædagog i dit stabile team med dygtige kolleger
- en mentorordning – i opstarten med ugentlige samtaler med din teampædagog og ledelse for at sikre en systematisk indføring i hverdagens struktur, pædagogik og opgaveløsningen
- et samarbejde med ugentlig planlægning, evaluering og justering – med blik for at forberede og kvalificere børnenes legemiljø fra pædagogisk tanke til handling og frihed under ansvar
- et nyistandsat lækkert hus og legeplads med inspiration i Reggio Emilias organisering af pædagogikken med tydelige legemiljøer samt et stort bevægelsesrum og atelier
- en ledelsesstil, der bygger på tillid, fagfaglighed, samskabelse, tydelighed, mod, systematik og daglig sparring
- en organiseret hverdag i fordybet leg med børnene i små grupper og på tværs
- faglige møder baseret på systematik, dialog, refleksion og gruppearbejde
- et stærkt samarbejde, hvori en tæt dialog med forældrene og inddragelse af tværfaglige parter er essentiel
- tydelig retning for husets pædagogik – nysgerrighed, fællesskab og mod, hvor barnet støttes i at indgå i relation til sig selv og andre, i de små, større og store børnefællesskaber, som barnet dagligt indgår i
Derudover får du et arbejdsfællesskab baseret på tydelige aftaler, et organisatorisk håndslag, hvor betydningen af Relationer, Rammer, Roller og Retning er grundsten i vores arbejdsfællesskab. Vi støtter hinanden og udvikler os sammen gennem feedback, evaluering, videndeling og udvikling i fællesskab. Senest ”sprog i samspil” og et forskningsforløb – CIP for at forbedre tilknytningsarbejdet. Vi har en måltidspædagogik, skabt i samarbejde med Meyers Madhus, som vi også besøger årligt.
Om 0-6 års institutionen Nordstjernen
Vi er normeret til 85 børn og ligger påSankt Hans Torv med Søerne i baghaven og et hyggeligt kolonihavehus ved De Gamles By i forhaven. Vuggestuen består af 36 børn fordelt på tre grupper med fire medarbejdere i hvert af to teams med 14 børn tilknyttet – her søger du til – samt en overgangsgruppe med to medarbejdere og de otte ældste børn. Derudover har vi en flyver ansat, der dækker ind efter behov. Vi er to børnehavegrupper, der hver dag drager på landet til vores udflytter med otte seje voksne. Vi har to fantastiske køkkenmedarbejdere og byens bedste forældregruppe. Vi drager på en årlig teambuildingtur for at styrke sammenholdet i arbejdsfællesskabet, og så elsker vi at lege.
Vi forventer, at du
- er vild med at være pædagog
- er autentisk, tydelig og legende i dit væsen – at du tager teten som pædagog og guider børnene med positive forventninger og kærlighed
- ser fidusen i at bevæge dig med børnene og er nærværende i et børneperspektiv
- er nysgerrig på at følge og understøtte børnenes udvikling ved at benytte TOPI, SMTTE, sprogtrappen og evaluering i dit systematiske arbejde
- er bevidst om at kommunikere tydeligt og kærligt i både børne- og voksenhøjde
- er bevidst om egne læreprocesser, at du har lyst til at arbejde med både styrker og svagheder
- baserer dit arbejdsliv på en positiv, humoristisk og livsglad tilgang, og at du tager alle mennesker alvorligt og møder verden med et smil
- på sigt er indstillet på at kunne lede dig selv og dine kolleger med øje for husets pædagogik, faglige retning og aftaler
Vi søger en pædagog, der brænder for at være en del af ovenstående og samtidig gerne vil tilføre Nordstjernen nye perspektiver – en pædagog med hjerte for de 0-3-årige.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 34 timer om ugen og er et barselsvikariat. Opstart 1. maj 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen og en rundvisning kontakt meget gerne pædagogisk leder Michael Lauridsen på 21 51 94 47.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 29. april 2026
Samtaler afholdes løbende.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 15 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Michael Lauridsen +4521519447
Lignende jobs
Pædagoger til integreret institution med sociale normeringer og mangfoldige børn
Uddannet pædagog til Sejlhusets vuggestue
Pædagog til vuggestue i Guldsmeden
Nærværende pædagog til vuggestuen i Vesterbro Børnegård – en institution med man