Pædagoger søges til vuggestue i Børnehuset Trækronen, Emdrup
Pædagog / Københavns Kommune / Uddannelse / børnepasning / pædagogik / daginstitution / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Vi har fået økonomi til at have fire personaler i hver vuggestuegruppe. Derfor søger vi nu tre dygtige pædagoger til vores vuggestueafdeling. Så har du en særlig interesse for de små børns udvikling, er det måske lige dig, vi står og mangler i vores vuggestueafdeling.
Børnehuset Trækronen er en integreret institution, der konstant udvikler sig pædagogisk. Vi har gennem en periode haft fokus på udviklingen af et nyt børnesyn i samarbejde med Tea Thyrre Sørensen, der også har givet fire oplæg til personalet i Børnehuset Trækronen. Derefter har vi haft fokus på børns og voksnes leg, hvilket blev afsluttet med et inspirerende oplæg af Ditte Winther-Lindqvist. Det næste vi skal i gang med er, hvordan vi i højere grad får børnenes stemme med ind i vores planlægning.
Ambitiøse og nærværende pædagoger
Vi søger uddannede pædagoger, der har en interesse for og evne til at skabe de bedste rammer for vores børns trivsel og udvikling. Er dette på plads, betyder det ikke noget for os, om du er en erfaren pædagog med mange år i faget, eller om du er nyuddannet og først nu skal til at bringe din faglighed i spil blandt børn, forældre og kollegaer.
Som pædagog ved du, at arbejdet med børn kræver lige dele tålmodighed og nærvær. Derfor er det vigtigt, at du elsker dit fag med alt, hvad det indebærer. For børnene i Børnehuset Trækronen bliver du en vigtig del af hverdagen, og det er både en forpligtende og berigende rolle.
En tryg opstart
Vi vil tage godt imod dig og sørge for, at du får en god og tryg opstart hos os. Dine kollegaer på stuen vil sørge for at sætte dig ind i opgaverne, og i de første dage vil du være en ekstra ressource på stuen, så du kan fokusere på at lære børnene og dagligdagens gang på stuen at kende.
Om os
Børnehuset Trækronen er en integreret institution med masser af glade børn i alderen 0-6 år. Vi ligger i skønne, grønne omgivelser i Emdrup, og vi elsker at trække i overtøjet, gå på opdagelse og inddrage naturen i den pædagogiske praksis.
Vi vægter det gode samarbejde og kollegaskab højt. Det betyder både, at vi elsker at more os og gøre plads til grin i arbejdsdagen. Men det betyder også, at vi stoler på og er afhængige af hinanden – også klokken syv en snevejrsmorgen.
Når vi har mulighed for at have fire personaler i hver vuggestuegruppe, er det fordi vi har fået tildelt ekstra midler fra både stat og kommune. Midlerne er tildelt på baggrund af den socioøkonomiske baggrund børnene kommer fra.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 1. februar 2026. Skulle du kunne træde til tidligere, er dette også muligt.
Timetallet er på 37 timer, men vi er til at tale med, hvis det ikke passer ind i din hverdag. Skriv i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vi vil så gerne møde dig – så kom og besøg os
Du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning og få et indblik i vores hverdag. For besøg eller uddybende spørgsmål kan du kontakte Carsten på 22 59 39 18. Send en sms, hvis telefonen ikke bliver taget.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 12. januar 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3 og 4.
Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden
Oprettet 18 december og udløber 12 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Carsten Munch Fjølner +4522593918
Lignende jobs