Pædagoger til Kildegården Børnehus – klar til at lege, lede og løfte i Odense
Kan du skabe retning, og kan du begejstres – også når der er mudder på støvlerne, grin på stuerne og 24 børn, der alle vil vise dig noget samtidig? Så er du måske vores nye kollega i Kildegårdens Børnehus.
Vi er så heldige, at vi får tilført flere ressourcer til vores hus. Derfor søger vi 4 fuldtidspædagoger til Kildegården Børnehus. Kom og bliv en del af Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.
Vi drømmer om to faste pædagoger til vores børnehave + to pædagoger til barselsvikariater - én i vuggestuen og én i børnehaven.
Om Kildegården - stedet hvor børnene leger, og de voksne leder med hjertet og faglighed
Kildegården er et integreret dagtilbud med 33 vuggestuebørn fordelt på tre grupper og 66 børnehavebørn fordelt på tre grupper. Vi har en god normering, hvor vi er 3 (4) pædagoger + 1 pædagogmedhjælper på grupperne👍. Det giver tid til kvalitet 👍Vi er så godt normeret, at vi kan have briefing møder hver dag og gruppemøder i arbejdstiden en gang om måneden.
Vi har etableret en ”babygruppe” i vuggestuen. En lille enhed, hvor den primære opgave er at give kram og skabe tryghed for de alleryngste børn i Kildegården.
Vi har etableret et helt særligt år, hvor de ældste hvert år ”flyver” til Månen (ja, vi har faktisk en Måne-gruppe – og nej, vi har ikke rumdragter… endnu).
Vi arbejder målrettet med positioneringer, tydelige ansvarsområder og nærværende voksne, der deltager aktivt i børnenes legefællesskaber. Vi har legegrupper og bruger legeskemaer, så alle børn får mulighed for at være en del af fællesskabet – også dem, der lige skal hjælpes lidt på vej.
Vi bor i et lyst og lækkert hus i udkanten af Vollsmose, omgivet af gode udearealer og en personalegruppe, der både er fagligt stærk og humoristisk.
Hvad siger medarbejderne om at arbejde i Kildegården?
- ”Her bliver vi fagligt udfordret”
- ”Her er god stemning”
- ”Her har vi medindflydelse”
- ”Her er inspirerende kollegaer”
- ”Her er æstetiske rammer, der gør os glade”
- ”Her er tid til nærvær og fordybelse med børnene”
- (…og ja, vi griner også en del)
Om dig
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet pædagog og skriver en ansøgning, der viser, at du har lyst til lige præcis os
- Kan lede børnefællesskaber og skabe retning for trivsel, læring og udvikling
- Elsker leg – og ved, at leg er langt mere end bare sjov
- Ser læringsmuligheder i hverdagens rutiner
- Kan aflæse børnegrupper og holde børneperspektivet forrest
- Er tydelig, anerkendende og god til at skabe relationer
- Kan samarbejde, reflektere og være nysgerrig på både egen og andres praksis
- Har let til smil og kan begejstres (og måske begejstre andre)
Vi tilbyder dig
- Indflydelse på organisering og læringsmiljøer
- Et stort og inspirerende udeområde
- En personalegruppe, der prioriterer faglighed, refleksion og humor
- En flok skønne børn, der glæder sig til at møde dig
- En arbejdsplads, hvor vi tager pædagogik alvorligt – men aldrig os selv alt for alvorligt
Hvis du kan se dig selv i et hus, hvor vi både arbejder målrettet og griner højt, så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen på 20 37 89 79 eller på mail svn@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 11. februar 2026. Ansættelsessamtalen i Børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup foregår af to omgange.
I første samtale er der indlagt et praktisk element, hvor du vil blive inviteret til at igangsætte og gennemføre en leg med en lille gruppe børn. Fornemmer vi, at du efter første samtale, matcher vores stillingsopslag, vil du blive indkaldt til yderligere en uddybende samtale.
Den praktiske ”samtale” vil løbende foregå i Kildegården Børnehus. Anden samtalerunde foregår løbende.
Inspireres og motiveres du ved ovenstående, så har du nu muligheden for at komme med på vores hold i Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 21 januar og udløber 11 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sussie Nielsen +4520378979
Lignende jobs
Pædagog til Fridasholm Børnehus – Børneinstitution HCA‑Seden‑Agedrup i Odense
Børnehavepædagog med hjerte, faglighed og mod – Evigglad Børnehus
Pædagog til Honningkrukken Børnehus i Odense
Pædagog til Børnehuset Ejlstrup, Odense
Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Kernehuset i Odense