Pædagogisk leder søges til Børnehuset Skrænten

Daglig Leder, Institution · Roskilde ·
Roskilde Kommune / ledelse / personaleledelse / pædagogik / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Børnehuset Skrænten er en velfungerende daginstitution med et stærkt fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. Som pædagogisk leder vil du stå i spidsen for et engageret personale, der arbejder dedikeret med pædagogisk kvalitet og udvikling.

Opgaven
Børnehuset Skrænten er et veldrevet og velfungerende børnehus med høj pædagogisk kvalitet og en stabil hverdag for både børn og voksne. Vi står på et solidt fundament, hvor strukturer, faglighed og samarbejde fungerer godt, og hvor der er et stærkt fokus på børnenes trivsel og udvikling. Personalet er engageret, fagligt velfunderet og præget af god energi – og vi søger nu en leder, der kan gå forrest i den fortsatte udvikling og samtidig værne om det, der allerede fungerer.

Du skal kunne se dig selv i rollen som en stærk motor for videreudvikling og faglig forankring – og samtidig som et stabilt anker, der sikrer grundighed, kvalitet og kontinuitet i hverdagen. Med andre ord skal du mestre at engagere dine omgivelser gennem stærke relationelle samarbejdskompetencer, samtidig med at du har blik for og tager ansvar for den daglige drift, som et velfungerende børnehus kræver.

Vi søger en leder, der kan holde et tydeligt fagligt fokus, er vedholdende, driftsorienteret og har erfaring med ledelse. Derudover har du en imødekommende og inddragende adfærd, samtidig med at du tør stå fast på de gode og nødvendige beslutninger.

Du er synlig og tilgængelig i hverdagen og kender værdien af god ledelse. Du tager ansvar for relationer og ved, at tillid er afgørende for at skabe følgeskab og fælles retning. Samtidig navigerer du naturligt i rollen som autoritet og er handlekraftig, når situationen kalder på det.

Mere om dig

  • Du er tydelig og god til at kommunikere på skift og tale
  • Du har erfaring som leder og er sikker i personaleledelse og de administrative opgaver
  • Du arbejder helhedsorienteret og formår at engagere børn, forældre og personale
  • Du har mod og kompetencer til at iværksætte og følge op på relevante handlinger
  • Du er vedholdende og har fokus på at skabe faglige udviklingsprocesser

Børnehuset Skrænten
Børnehuset Skrænten er beliggende i Roskilde By, tæt på Sankt Jørgensbjerg med Fjorden, skoven og havnen i baghaven. Skrænten er et mindre børnehus der bor i en skøn gammel villa i to etager med sjæl og den skønneste legeplads. Vi har en vuggestuegruppe 0-2 år, en mellem gruppe 2-4 år og en børnehavegruppe 4-6 år.

Personalet i Skrænten fortæller at de drømmer om en leder der er nærværende, fagligt inspirerende og som involvere og lytter til dem. Forældrene i forældrerådet er engagerede og ønsker sig en driftsorienteret leder som er imødekommende og en god kommunikator som man trygt kan læne sig ind i.

Om ledelse i Område Vest
Skrænten er en del af Område Vest i Roskilde Kommune, som består af syv børnehuse med hver deres pædagogiske leder. Sammen med områdelederen udgør I et stærkt ledelsesteam, hvor sparring, samarbejde og fælles udvikling er i centrum.

Som ny leder bliver du taget godt imod. Vi tilbyder bl.a. mentorordning, lederintroduktionsprogram og løbende sparring – så du kan vokse i rollen og lykkes som leder.

I Roskilde Kommune har vi flere gode tiltag, der kan være med til at give dig en god start som ny leder. Vi tilbyder bl.a. obligatoriske kurser for nye ledere, så man bliver godt introduceret til de nye systemer og arbejdsgange. Du vil blive godt klædt på uanset om du er ny eller erfaren leder.

Faglighed
I alle dagtilbud i område Vest har vi fokus på faglig udvikling. Derfor ser vi det som en fælles agenda at kompetenceudvikle både ledere og medarbejdere i alle huse. I øjeblikket er flere af vores børnehuse her i blandt Skrænten ved at blive ICDP-certificeret. Vi tror på, at kompetenceudvikling og løbende inspiration til både pædagogisk praksis og til samarbejdskultur er afgørende indsatser, når vi skal lykkes med at lave kvalitetsfyldte dagtilbud.

De sprogansvarlige, køkkenerne og de faglige fyrtårne mødes på tværs af børnehusene til sparring og kompetenceudvikling. På samme måde er der netværk for alle arbejdsmiljørepræsentanter, og vi har et velfungerende MED-udvalg med stærke ambitioner for område Vests dagtilbud.

Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her https://roskilde.dk/borger/familie-og-boern/boerne-og-ungepolitik

Tid til kerneopgaven

Område Vest deltager i et pilotprojekt om forberedelsestid for pædagogisk personale. Forberedelsestiden skal give personalet mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven og samtidig skabe bedre rammer for faglig udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – alt sammen uden at gå på kompromis med børnetid og normering.

Stærke fællesskaber

I Roskilde Kommune arbejder vi for at skabe stærke fællesskaber for alle børn.

Vi er ambitiøse, når det gælder Kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi arbejder derfor hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af et fællesskab og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vores faglige afsæt bygger et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed.

Kontaktinformation og frister
Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Louise Jeppesen på 24783992 eller pædagogisk leder Nina Titi Morh på 21533172

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2026
Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen.

  1. samtale holdes den 9. marts 2026
  2. samtale holdes den 23. marts 2026

Går du videre til 2. samtale, vil der mellem de to samtaler blive udarbejdet en PTP-profil med en af vores HR-konsulenter. Det er derfor vigtigt, at du mellem samtalerne kan afsætte tid til et møde med konsulenten.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Mulighed for forhandling på baggrund af uddannelse og erfaring.

Der indhentes referencer, samt straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere daglig leder, institution jobs i Roskilde eller Region Sjælland.

Oprettet 5 februar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Louise Jeppesen wilcoxkennethrichardvaldezmiltjechristopherthompson@hunt-ochoaowensroskilde.dk +4524783992

Lignende jobs