Pædagogmedhjælper til Sejlhusets udflytterdel i Dragør (barselsvikar)
Vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor udeliv, nysgerrighed og fællesskab går hånd i hånd?
Sejlhusets udflytterbørnehave søger en pædagogmedhjælper til et barselsvikariat, der løber til og med 31. december 2026.
Vi søger en engageret og nærværende pædagogmedhjælper, der brænder for at arbejde med børn i naturen og som ser udeliv som et af de bedste lærings- og udviklingsrum.
Hvem er vi?
Sejlhuset er en integreret institution i Ørestad, hvor fællesskab, faglighed og samskabelse er i højsædet. Vi er i Sejlhuset blevet friluftscertificerede, og vi har naturen som en aktiv og integreret del af hverdagen. Vi arbejder med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan med et særligt fokus på udeliv, leg og børneperspektiver. I Sejlhuset laver vi KIDS, der styrker kvaliteten i læringsmiljøerne gennem systematisk observation og fælles refleksion.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge og nysgerrige fællesskaber, hvor naturen giver plads til både ro, fordybelse, store armbevægelser og eventyr.
I udflytterdelen Dragør er vi en blandet personalegruppe, der er ligeligt repræsenteret i alder, køn og med bredt udbud af kompetencer. Vi er to pædagoger og to medhjælpere i hver af de to grupper, der tager til Dragør, samt en flyver to dage om ugen.
Vi arbejder med primærpædagogik i grupperne, men vægter at vi alle er en del af det samme hus og kan samarbejde og løse de praktiske og pædagogiske opgaver på tværs. I vores arbejdstid er der indlagt tid til refleksion og forberedelse igennem ugentlige møder, hvor vi har fokus på pædagogik.
Vi tilbyder
- En hverdag i grønne omgivelser med højt til himlen.
- Et fagligt stærkt og engageret kollegafællesskab, hvor vi vægter godt humør og forskellighed i personalegruppen højt.
- Mulighed for at sætte pædagogisk retning og bringe egne ideér i spil.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig refleksion og udvikling.
- En ledelse der understøtter faglighed, samarbejde og arbejdsglæde.
Vi søger dig, som
- Elsker at lege og være aktiv med børnene.
- Trives med at være ude – året rundt – og kan inspirere børn til leg, undren og læring i det fri.
- Er nysgerrig, engageret og bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab.
- Har blik for børnefællesskaber og relationsarbejde.
- Vil være en del af et hus i bevægelse og høj faglig udvikling.
- Er omsorgsfuld og nærværende i arbejdet med børn.
Sejlhuset er en del af A Klynge I, som består af: Børnehuset Else, Idrætsbørnehuset Jorn, Kongeriget, Børnehuset 8TALLET, LilleArena, Sejlhuset og M-Husets Idrætsbørnehus.
I A klynge I arbejder vi ud fra: Fælles om det gode børneliv. Enhederne har hver deres pædagogiske profil.
Praktisk information
Stillingen ønskes besat fra 1. maj 2026 eller hurtigst muligt. Du vil have en ugentlig fridag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Udflytterbørnehaven har base i Sejlhuset, Edvard Thomsens vej 37, hvor vi har opsamling og hver dag kører til og fra vores udflytterdel i Dragør, Ndr. Dragørvej 120.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Jeppe Røssell på 23 81 57 81 eller mail: joshuahuntjefferycervantesnf02@vasquezjohnson-alvarezjackson-reyeskk.dk.
Kom og være med til at skabe det gode børneliv i Sejlhusets udflytterbørnehave i naturen, fællesskabet og fagligheden. Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest søndag den 12. april 2026
Vi vil holde samtaler i uge 15.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogmedhjælper jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 23 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jeppe Røssell +4523815781
Lignende jobs
Uddannet pædagog til stærkt fagligt fællesskab i Sejlhusets vuggestue
M-huset søger tilkaldevikar med lyst til leg og pædagogisk idræt
Tre pædagogmedhjælpere til Idrætsbørnehuset Jorn (flyverstillinger)udløber snart
Pædagogmedhjælper/PAU til Børnehuset Fælleden
Pædagogmedhjælper til børnehaven i Børnehuset Troldehøjudløber snart