Pædagogmedhjælper til vuggestuegruppe i Børnehuset Englegård, Søborg
Har du gode samarbejdsevner, brænder for at arbejde med børn, og har du stor lyst til at lære nyt og udvikle dig?
Børnehuset Englegård er en integreret daginstitution normeret til 80 børn fordelt på to afdelinger. Der er 36 børn i vuggestuen og 44 børn i børnehaven. I den ene afdeling er der tre vuggestuegrupper med 12 børn i hver. I den anden afdeling er der to børnehavegrupper med 22 børn i hver. Vi holder til i et stort, lyst og nyere hus i to etager og med gode fysiske rammer. Vi har en dejlig legeplads og Utterslev Mose er lige uden for hegnet.
Vores værdigrundlag er anerkendende relationer i forhold til børn, forældre og kolleger. Vores fokus er læringsmiljøer og børnefællesskaber. Vi er en aktiv, stabil, engageret og fagligt bevidst personalegruppe med godt humør.
Vi søger en pædagogmedhjælper, som
- vil arbejde ud fra Englegårds pædagogik, værdigrundlag, mål og fokuspunkt, som er beskrevet på vores hjemmeside
- har et positivt menneskesyn og ser muligheder
- er en teamspiller og har gode samarbejdsevner
- er mødestabil
- har et godt overblik og er god til at bevare roen i pressede situationer
- brænder for at arbejde med børn
- er omsorgsfuld og kan indleve sig i det enkelte barns behov
- har stor lyst til at lære nyt og udvikle sig
- er omstillingsparat, effektiv og har blik for, hvor der skal tages fat
- går ind i praktiske opgaver med et positivt mindset
- selv byder ind på opgaver
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Børnehuset Englegård ligger på Frederiksborgvej 240 i Søborg. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Lea K. Lauritzen på 23 62 88 37/lealaujoneswesleymichaelrodriguez@kkrhodesmoore-baird.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogmedhjælper jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lea K. Lauritzen +4523628837
Lignende jobs
Pædagogmedhjælper til Havblik på Amager (barselsvikariat)udløber snart
Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent Børnehuset Stjernen, Søborg, 15. feb. 2026
Tilkaldevikar til Børnehuset Emil Pipersvej i Lyngby
Børnehuset ved Søerne søger pædagogmedhjælpere til vuggestue og skovbørnehave
Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til Børnehuset Møllehuset