Pædagogmedhjælper til vuggestuen Isbjørnen, København

Pædagogmedhjælper · København ·
Københavns Kommune / Uddannelse / Ufaglært / pædagogmedhjælper / vuggestue / børnepasning / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue i Isbjørnen.

Isbjørnen er en stor integreret institution med 280 børn fordelt i syv vuggestuegrupper og otte børnehavegrupper, men opdelt i flere små hyggelige huse og stuer samt et stort hus til udflyttergruppen. Vuggestuen er opdelt i to afdelinger med tre stuer i Lillebjørn og fire stuer i Mosestykket.

Børnehaven er delt op med seks grupper i Valby og to grupper, som har fast base i vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Hørsholm.

Vi er et dynamisk hus med over 65 ansatte, hvilket er med til at give en nuanceret sparring og gode muligheder for personlig udvikling. Vi er således et hus med masser af liv.

Som medarbejder i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige – både individplan og som et organisatorisk mål – altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus.

Vi bruger meget tid på dokumentation og planlægning af de forskellige forløb og læreplanstemaer samt evaluering af praksis via vores SMITTE-model.

Vi sikrer plads og tid til dokumentation og planlægning med en struktureret mødepraksis og ved at alle medarbejder har forberedelsestid.

I Isbjørnen har vi beskrevet kerneopgaven således, at vi vil understøtte at børnene har et godt børneliv, hvor de føler sig som en del af et fællesskab og bliver så selvhjulpne som muligt.

Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige, er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.

Vores ønsker til dig

  • Du brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3 år.
  • Du vægter den anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer højt.
  • Du er mødestabil og har et stabilt fremmøde.
  • Du er faglig stærk, ekstrovert og god til at kommunikere med andre.
  • Du sætter pris på en struktureret hverdag og har styr på dine ting.

I Isbjørnen arbejder vi med det stærke teamsamarbejde. Dette viser sig ved, at stuerne har et særligt tæt samarbejde med deres nabostue. Vi laver bl.a. aktivitetsskemaer og ugeplanlægning sammen i teamet. Derudover er man samlet i teamet i ydertimerne.

Vi samarbejder også på tværs af huset, både i forhold til aktiviteter og i forhold til fordeling af ressourcer, og det er derfor afgørende, at den enkelte medarbejder formår at se sig selv som en vigtig del af hele huset.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen fra den 1. februar 2026 eller snarest derefter. Du skal forvente en arbejdstid i tidsrummet fra kl. 6:45-17:00.

Yderligere oplysninger
Pædagogisk leder Karina Sørensen kan kontaktes på 20 29 70 85 eller på mail: is1tdaniellepetersondortega@meyerkkknox.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.

Søg via linket senest mandag den 26. januar 2026

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogmedhjælper jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 9 januar og udløber 26 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Karina Sørensen +4520297085

Lignende jobs