Projektleder med byggefaglig baggrund til Center for Ejendomme – Større Byggerier
Vi søger en erfaren projektleder til at sikre, at vi kommer godt i mål med et af vores igangværende byggeprojekter.
Har du lyst til at varetage rollen som bygherre, og har du solid erfaring med projektudvikling og styring af større byggerier? Så er det måske dig, vi søger.
Vi tilbyder et job, hvor du kommer til arbejde med at sikre fremdrift og koordinering mellem de implicerede parter i et af vores helt store projekter både når vi projekterer og udfører projekterne.
Du vil primært blive tilknyttet en afdeling under Større Byggerier, der beskæftiger sig med projekter over 100 mio. kr. Projekterne spænder fra projektudvikling til udførelse af store institutionsbyggerier, som er placeret på forskellige adresser i Region Hovedstaden. I afdelingen er vi i gang med at udbyde Nyt Jonstrupvang, som er en institution for beboere med cerebral parese. Der skal udføres 50 nye tidssvarende boliger og fællesfunktioner i etaper på en institution i drift. Der gennemføres PQ i december 2025 til februar 2026. Derudover skal der opføres et familiehus til BUC på Nordstjernevej i Glostrup. Projektet er planlagt til at blive sendt i PQ primo 2026. Endvidere har vi Nyt Bredegaard som er en større institution for blinde i Fredensborg. Dette projekt er i de indledende faser.
De nævnte projekter vil blive gennemført som samarbejdsprojekter med tidlig inddragelse af entreprenører og rådgivere knyttet sammen af en samarbejdsmodel.
Om stillingen
Center for Ejendomme – Større Byggerier søger en erfaren projektleder, der til en start kan køre parallelt med den nuværende projektleder på Nyt Jonstrupvang og på sigt overtage projektets fulde projektledelse. Nuværende projektleder ønsker at drosle ned og overdrage projektledelsen i løbet af 2027.
Opgaven skal løftes i et tæt samarbejde med det samlede bygherreteam. Du vil få en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med projekts bygherrerådgiver, kommende entreprenører, leverandører og rådgivere. Overfor vores samarbejdspartnere vil du have rollen som bygherre og repræsentere projektet sammen med nuværende projektleder.
Dine primære opgaver vil være:
- Deltagelse i udviklingen af byggesagen, hvor du anvender din erfaring fra projektering og udførelse
- Bistå nuværende projektleder med bygherrens projektledelse af opgaven fra start til slut
- Afholdelse af byggemøder, brugermøder og bygherremøder
- Tværorganisatorisk samarbejde med brugere, rådgivere og entreprenører
- Onboarding af samarbejdspartnere igennem hele forløbet
- Budget-, tid- og risikostyring indenfor projektets økonomiske ramme
- Være ansvarlig for bygherrens digitale platforme (Dalux, PowerBi, Toolpack, Rapportering, mv.)
Om dig
Du har minimum 5-10 års relevant erhvervserfaring fra komplekse byggeprojekter, og meget gerne fra hospitaler og institutioner eller lignende samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Erfaring fra udførelsen af byggeprojekter er et klart plus.
Desuden forventer vi, at du:
- Har erfaring fra tidlig inddragelse af entreprenører og samskabelse mellem alle aktørerne på et byggeprojekt
- Har erfaring med enten projektering, rådgivning, som entreprenør eller bygherre
- ikke er bange for at stå i front og har vilje og evne til at påtage dig ansvar
- kan begå dig i en kompleks organisation med mange interessenter, og er god til at opbygge og pleje gode samarbejdsrelationer
- har gennemslagskraft, og kan kommunikere på alle niveauer
- er en god generalist med kendskab til byggeriets faser
- arbejder struktureret, og er god til at eksekvere
- kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale
Du har kørekort til personbil, og det er en fordel, hvis du har egen bil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt Projektchef Jan Buur Frederiksen, 2092 2471.
Send os gerne din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektleder jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 februar og udløber 27 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jan Buur Frederiksen +4520922471
Lignende jobs
Vil du som projektleder være med til at forme fremtidens Hvidovre i Hvidovre?udløber snart
PROJEKTLEDERE TIL BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER i Brøndby Kommune
🏗️ Erfaren projektleder søges – styr på store mellemsager
Senior projektleder til bygge‑ og anlægsprojekter i Brøndby Kommune