Projektleder til Affald og Ressourcer - Barselsvikariat i København

Projektleder / projektledelse / bæredygtighed / affaldssortering

Er du struktureret, analytisk og trives i rollen som bindeled mellem forskellige aktører? Brænder du for at samarbejde med renovationsmedarbejdere om at styrke affaldssorteringen i København? Så er du måske vores nye barselsvikar i team Kundeservice og Driftsinformation.

Dine opgaver
I stillingen vil du primært have ansvar for to adskilte områder med forskellig karakter, hvilket kræver, at du kan prioritere din tid og navigere effektivt mellem opgaverne. En central del af stillingen er projektledelse af et pilotprojekt under Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsstrategi 2030 (RAS30). Projektets formål er at udvikle metoder, hvor renovationsmedarbejdere kan give direkte feedback til beboere og affaldsansvarlige om affaldssortering. Du vil arbejde tæt sammen med renovationsmedarbejderne og skal kunne forstå de dynamikker, der præger deres hverdag. Projektet indebærer også løbende dialog med ARC (Amager Ressource Center), hvor du fungerer som brobygger mellem virksomheden og kommunen.

En anden væsentlig del af stillingen er at fungere som koordinator for kommunens miljøledelsessystem (ISO 14000), hvor du koordinerer på tværs af forvaltninger og samarbejder tæt med miljøchefer og systemkonsulenter. Arbejdet omfatter mødeledelse, procesfacilitering, understøttelse af beslutningsprocesser samt politisk betjening.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund med kvalitative/metodiske kompetencer og forståelse for, hvordan mennesker samarbejder og kommunikerer i praksis. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse og har stor interesse for renovationsmedarbejderes hverdag og arbejde i praksis.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • kan fungere som generalist og tage ansvar på tværs af projekter og opgaver
  • har en struktureret tilgang til opgaveløsningen og formår at bevare overblikket
  • har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
  • har erfaring med at udarbejde politiske indstillinger og kendskab til F2
  • er analytisk og nysgerrig og evner at forstå og navigere i forskellige arbejdskulturer

Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt job i en enhed med høj faglighed og tæt samarbejde. Du bliver en del af et område, hvor der løbende sker udvikling og forandringer, og hvor dine opgaver er vigtige for både kolleger og borgere.

Om enheden
I enheden Affaldsindsamling og Erhvervsaffald er vi ca. 90 medarbejdere fordelt på ni teams. Vi er en enhed med mange samarbejdsflader og en høj grad af kompleksitet. Vi arbejder blandt andet med partnerskaber, innovation, økonomi og samarbejde med affaldsselskabet ARC.

Om afdelingen
Du kommer til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede kolleger i afdelingen Klima og Byudvikling, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i. Afdelingen har 13 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger og analyser.

Som medarbejder i Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem i fællesskab – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt, gøre det sammen og gøre det for København. Vi har det lange lys på og har formuleret en fælles strategi, der sætter retning for vores arbejde de kommende år.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer samt gældende overenskomst.

Stillingen er et fem måneders barselsvikariat.

Stillingen ønskes besat den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Marcus Müller på 51 37 15 01 eller på mail davislouisJV9Tsusan18@butler.dkkk.dksingh.dkcole.dk.

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Vi holder samtaler i uge 50.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Lignende jobs

Se flere Projektleder jobs i København eller hele Region Hovedstaden