Projektleder til gadebelysningsteamet i Københavns Kommune
Kan du bidrage til en fortsat positiv udvikling af gadebelysningen i København, og har du lyst til at bruge din faglighed i landets største kommune? Hvis ja, så er det måske dig, vi søger
Trafikenheden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en projektleder med belysningsfaglig indsigt, som skal stå i spidsen for en række anlægsprojekter indtil udgangen af 2027.
I Trafikenheden er vi fagansvarlige og myndighed for gadebelysningen på alle offentlige og private fælles veje i København. Vi håndterer drift og vedligeholdelsesansvar samt dialogen med borgere og erhverv med hensyn til belysning i byen.
Vi er inde over både interne og eksterne projekter på tværs af byen. Belysning spiller en vigtig rolle i udviklingen af Københavns byrum, og du vil derfor få mulighed for at sætte dit præg på byen både i større og mindre skala.
Om jobbet
Du vil indgå i belysningsteamet, som i dag består af yderligere otte medarbejdere. Teamets primære opgaver er i dag myndighedsarbejde, drift, borgerdialog, politisk input, faglig sparring og udvikling af belysningsområdet i København.
Derudover er teamet ansvarlig for både store og små anlægsprojekter med gadebelysning i fokus. Her søger vi nu den projektleder, som skal føre de mindre anlægsprojekter i hus.
Dette indbefatter følgende opgaver
- Planlægning og gennemgang af projektetaper
- Dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Belysningsfaglige beslutninger
- Borgerhenvendelser ifm. projektet
- Økonomistyring
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor planlægning og/eller belysningsbranchen. Du har gerne erfaring indenfor offentlig forvaltning og projektledelse. Du har en interesse indenfor området, og vil gerne bidrage til at sikre et projekt med høj kvalitet. Du er struktureret og har gåpåmod til alle typer opgaver.
Desuden forventer vi, at du har en udadvendt og inkluderende tilgang til arbejdet, er samarbejdsorienteret og har naturligt talent for faglig sparring.
Vi søger en person, som
- har erfaring indenfor projektledelse og gerne belysningsfagligt kendskab
- kender til krav og regler vedr. anlægsarbejde på veje
- er struktureret i sit arbejde
- har lyst til at give sig i kast med alle slags opgaver
- er god til at koordinere og har overblik
- er god til at indgå i samarbejde med andre fagligheder
Vi tilbyder
Vi arbejder med spændende og udfordrende opgaver på højt fagligt niveau med gode muligheder for kompetenceudvikling.
Ud over gode kolleger får du mulighed for at møde engagerede samarbejdspartnere og skabe gode netværksrelationer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er tidsbegrænset og løber indtil udgangen af 2027.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Ansættelse snarest muligt.
Trafikenheden er placeret på Islands Brygge, hvor en stor del af Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen holder til.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Klima-, Miljø-og Teknikforvaltningen på http://www.kk.dk og Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Københavns Kommune.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 5146 9863.
Søg via linket senest onsdag den 6. maj 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 20.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektleder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 14 april og udløber 6 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christina Mose +4551469863
Lignende jobs
Projektleder til uddannelsesområdet på Københavns Universitet
Studentermedhjælper til Vand og Natur i Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen
Vil du stå i spidsen for nogle af branchens mest komplekse anlægsprojekter – hvo
Vil du stå i spidsen for nogle af branchens mest komplekse anlægsprojekter – hvo
Projektleder til digitale løsninger og procesoptimering