Ressourcepædagog til Talentidrætsklasser i Hillerød

Folkeskolelærer / Uddannelse / Fleksible timer / Kommunikation / talentudvikling / fodbold / mentaltræning

Frederiksborg Byskole søger en engageret og fagligt stærk ressourcepædagog til vores Talentidrætsklasser. Stillingen er en unik mulighed for dig, der brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem pædagogik, idræt og talentudvikling – og som ønsker at gøre en forskel for unge mennesker, der kombinerer skole og sport på højt niveau.

Om stillingen
Som ressourcepædagog bliver du en central del af skolens Talentidrætsklasser, som arbejder målrettet for at skabe en balance mellem skole, sport og trivsel. Du får en aktiv rolle i at styrke klassernes sociale dynamik, støtte elevernes mentale robusthed, og bidrage til en kultur, hvor fællesskab, respekt og selvdisciplin går hånd i hånd med ambition og præstation.
Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Arbejde med klassernes trivsel, fællesskab og dynamik i tæt samarbejde med lærere og trænere
  • Gennemføre og udvikle forløb i mentaltræning – fx om motivation, fokus, restitution og håndtering af pres
  • Understøtte elevernes bevidsthed om balancen mellem sport, skole og fritid
  • Deltage i samtaler og rådgivning ved sportslige og personlige problemstillinger
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med lærere, klubber, forældre og forbund
  • Bidrage til skolens fortsatte udvikling af Talentidrætskonceptet, herunder opfølgning på tidligere elever og udvikling af nye tiltag
  • Medvirke til markedsføring og kommunikation af skolens Talentidrætsprofil på sociale medier og i samarbejde med lokale foreninger

Træneropgaver (fodbold)
Du skal samtidig kunne indgå som træner i vores morgentræning i fodbold.
Erfaring med at tilrettelægge og gennemføre træningsforløb for unge spillere er en stor fordel, og det er ønskeligt, at du har:

  • DBU A- eller B-licens (eller er i gang med at tage den)
  • Erfaring med talentudvikling og samarbejde med klubber og forbund
  • En stærk forståelse for hvordan træningskultur, trivsel og præstationsudvikling hænger sammen

Om dig
Vi søger en kollega, der:

  • Har pædagogisk og idrætsfaglig baggrund og erfaring med unge i alderen 12–16 år
  • Har interesse for og viden om sportspsykologi, trivsel og mental robusthed
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams med lærere og trænere
  • Har gode samarbejdsevner og kan navigere i et miljø, hvor skole og sport smelter sammen
  • Er tydelig, relationskompetent og motiveres af at skabe positiv udvikling hos unge
  • Er struktureret, engageret og har blik for helheden omkring det enkelte barn

Vi tilbyder

  • En ambitiøs og udviklingsorienteret skole, hvor Talentidrætsklasserne er et centralt profilområde
  • Et professionelt og engageret team med fokus på trivsel, udvikling og tværfagligt samarbejde
  • En kultur, hvor dialog, respekt og balance mellem krav og omsorg er i centrum
  • Mulighed for at sætte dit præg på skolens arbejde med talentudvikling
  • Samarbejde med håndbold- og fodboldforbund, samt andre lokale klubpartnere
  • En hverdag, hvor du støtter unge mennesker i at realisere deres potentiale – både som elever og som atleter

Lidt om os og skolen
Frederiksborg Byskole er en velfungerende skole med interesserede og ressourcestærke elever og forældre. Vi har cirka 750 elever. Fra 0. til 6. årgang er vi tresporet. I udskolingen er der to ekstra talentidrætsspor der drives i samarbejde med Hillerød Eliteidræt.

Skolen ligger naturskønt op til skoven og alligevel meget centralt – få minutters gang fra Hillerød Station og Hillerød bymidte. Vi er en stor, dygtig og engageret personalegruppe, der vægter høj faglighed, kollegial sparring og hygge. Personalegruppen består af cirka 75 lærere/pædagoger og en administration på 8 personer. Lærerne på skolen underviser fortrinsvis i deres linjefag, og er organiseret i klasse- og årgangsteam. Du kan finde yderligere information på skolens hjemmeside (https://frederiksborgbyskole.aula.dk/).

I Hillerød Kommunes skolevæsen arbejder vi på børneområdet ud fra ”Fælles Børn Fælles Ansvar” (https://www.hillerod.dk/demokrati-og-indflydelse/vision-politikker-og-strategier/sammenhaengende-borne-og-ungepolitik/)”, som indeholder vores sammenhængende børne- og ungepolitik, de politisk fastsatte indikatorer samt procedurer for at sikre tidlig indsats og sammenhæng i børns liv.

Løn og ansættelse
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest og reference. Referencen bedes oplyst ved samtalen.

Vil du vide mere?
Vi håber, at dette opslag har fanget din opmærksomhed og interesse.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Talentidrætskoordinator - Patrick Simonsen, på telefon 72 32 78 71 eller via patsisherrywhiteheaddenniscunninghamandersonjohnathan@hines.dkmahoney.dkhillerod.dk.

Frist
Send os din ansøgning snarest muligt og senest søndag den 16. november 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

*Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.*