Sekretær for departementschefen i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Direktionssekretær · København ·
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab / kalenderstyring / planlægning / administrativ support / Fuldtid / Fuldtid

Er du en dygtig og dedikeret sekretær med sans for detaljer? Har du flair for planlægning, struktur samt overblik, og motiveres du af at levere service på højt niveau?

Så er du måske vores nye sekretær for departementschefen i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Om stillingen

Vi søger en sekretær for departementschefen, der kan bistå med en bred vifte af administrative og praktiske opgaver i den direkte understøttelse af departementschefen og en afdelingschef.

Som sekretær for departementschefen bliver du en del af Minister- og Ledelsessekretariatet, som er ansvarlig for betjeningen af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, departementschefen og direktionen samt presse og kommunikation.

Som sekretær skal du, i tæt samarbejde med dine kolleger i forkontoret, få den daglige sekretariatsbetjening og servicering af departementschefen, direktionen og ministeren til at gå op i en højere enhed. Stillingen indeholder en variation af opgaver, herunder kalenderstyring, planlægning og koordinering af departementschefens og en afdelingschefs aktiviteter og hverdag.

Som sekretær for departementschefen vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Styre departementschefens og en afdelingschefs kalender.
  • Forberede departementschefens og afdelingschefens møder, herunder koordination af tidspunkter, bestille mødeforplejning og modtage mødedeltagere.
  • Indsamling og klargøring af departementschefens og afdelingschefens mødemateriale mv.
  • Håndtering af kontorets postkasser, herunder besvarelse af henvendelser og invitationer til departementschefen.
  • Håndtere diverse ad hoc-opgaver samt understøttelse af husmøder, seminarer mv.

Opgaverne forudsætter, at du kan opbygge gode relationer med kollegaer og samarbejdspartnere internt såvel som eksternt. Du skal trives med, at der er aktivitet omkring dig, samtidig med at du skal være i stand til at fordybe dig.

Du skal påregne at være fleksibel i forhold til arbejdstider, men vi lægger generelt vægt på, at den nærmere arbejdstid kan aftales og koordineres med det øvrige sekretariat.

Du vil som administrativ medarbejder hos os ligeledes kunne varetage andre opgaver inden for ministeriets ansvarsområde.

Om dig

Du har en relevant uddannelse, fx som kontoruddannet, professionsbachelor eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra et andet ministerium eller som sekretær for en direktør, direktion eller lignende.

Vi lægger endvidere vægt på, at du:

  • har en struktureret tilgang til opgaverne og sans for detaljer.
  • er proaktiv og opsøgende i løsningen af dine arbejdsopgaver.
  • har et stærkt eksekveringsgen og trives med mange forskelligartede opgaver, ligesom at du har et skarpt blik for, hvilke opgaver, der skal prioriteres først.
  • er en holdspiller med gode samarbejdsevner og at du har blik for, hvordan forkontoret som helhed når i mål med opgaverne og med at betjene ministeren på bedste vis.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i henhold til relevant overenskomst, fx organisationsaftale for HK, OAO-fællesoverenskomst og cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionærer. Stillingen stiller krav om fleksibilitet og til dels skiftende arbejdstider.

Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2026 eller snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, departementet, Slotsholmsgade 12, 1218 København K.

Vil du vide mere

Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kathrine Mariager Andersen på telefonnr. 91 33 71 07.

Din ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 12. april 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 16 og anden samtalerunde afholdes i uge 17.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere direktionssekretær jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 24 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kathrine Mariager Andersen +4591337107

Lignende jobs