Sekretariatsleder til Fængselskreds Vest i Risskov
Bliver du motiveret af at arbejde tæt på direktionen i en politisk styret organisation? Og trives du i en alsidig hverdag præget af et højt fagligt niveau og stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.
Fængselskreds Vest søger en sekretariatsleder til ledelsessekretariatet på kredskontoret med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er placeret i Risskov og refererer til stabschefen. Du får det overordnede ansvar for understøttelse af kredsens øverste ledelse og øvrige ledelsesfora, intern styring og implementering af strafreformen fra 2025 (flerårsaftalen for Danmarks Fængslers økonomi i 2026-2030), processer med fokus på kvalitet, tværgående samarbejde og stærk drifts- og opgavestyring.
Dine ansvarsområder
Ledelsessekretariatet er et omdrejningspunkt i vores organisation, og du har derfor mange samarbejdsflader, snitflader og en meget stor bredde i opgaverne. Derfor skal du som sekretariatsleder have en høj grad af organisationsforståelse, blik for systematik i arbejdsgangene og evnen til at være proaktiv i forhold til at planlægge næste skidt i arbejdsprocesserne.
Du kommer til at stå i spidsen for Ledelsessekretariatet med faglig ledelse og personaleledelse. Dermed kommer du til at understøtte øverste ledelse og fængselskredsens øvrige ledelsesfora – om ikke personligt så med de medarbejdere, du får ansvaret for.
Du får derfor også til opgave at driftsstyre og koordinere sagsporteføljen i sekretariatet, herunder høringer, sagsforberedelse til ledelsesmøder mv.
Du bliver en nøglefigur i koordineringen af et tværgående samarbejde mellem fagkontorer på kredskontorer og fængsler og tilsyn rundt i hele Vestdanmark.
Vi søger profiler med følgende kvalifikationer:
- Har en relevant, akademisk – gerne samfundsvidenskabelig – uddannelse fx cand.scient.pol., cand.merc., cand.jur. eller lignende.
- Du har erfaring med personaleledelse af flere faggrupper.
- Det falder dig naturligt at koordinere og tænke tværgående i din opgaveløsning.
- Du sætter arbejdsgange i system, og har blik for, hvordan arbejdsgange og processer giver værdi for driften.
- Du har blik for hele opgaven, og ikke kun for den del, som Ledelsessekretariatet varetager
- Du trives både med rutineopgaver, og med helt nye opgaver – også selv om de kommer ind med en meget kort deadline.
- Du har en god organisationsforståelse og kan interessenthåndtere og samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer i en organisation præget af forandring og stor mediemæssig og politisk bevågenhed.
- Erfaring med ledelsesunderstøttelse på direktørniveau.
- Du har stærke relationelle kompetencer og er god til relationer i samarbejdet og har situationsfornemmelse.
- Du kan lide at have mange bolde i luften og kan bevare overblikket og prioritere mellem opgaver, når det går stærkt.
- Du er omstillingsparat ift. dine opgaver, da opgaverne kan variere i perioder.
- Du motiveres af at arbejde i krydspresset mellem det politiske niveau og driften.
Vi tilbyder:
Et spændende job i en organisation, som løfter en vigtig samfundsopgave. Du får engagerede og dygtige kollegaer, som lægger vægt på høj faglig kvalitet, hjælpsomhed og tillid. Du får en lederstilling, hvor du får mulighed og plads til at udvikle dig.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med mulighed for lønindplacering som chefkonsulent med personaleledelse.
- Stillingen er en fuldtidsstilling.
- Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Mosevej 5B, 8240 Risskov.
- Stillingen forventes besat hurtigst muligt.
- Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
- Sikkergedsgodkendelse er ligeledes en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Om Ledelsessekretariatet
Du får ansvaret for at lede ledelsessekretariatet, som består af tre sekretærer og pt. fem AC-konsulenter, som til dagligt arbejder tæt sammen om teamets opgaver. Vi har et godt fagligt og socialt miljø, og vi har altid det gode humør på – også når det går stærkt.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 6. april 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 15 og 16.
Spørgsmål kan rettes til stabschef Andreas Højmark Søndergaard på tlf. 7255 9101 eller e-mail shawn86andreashojmark.sondergaardkimberlyfriedman@watkins-kennedydkfmay-patrickbuchanan.dk.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere chefkonsulent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 18 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Andreas Højmark Søndergaard shawn86andreashojmark.sondergaardkimberlyfriedman@watkins-kennedydkfmay-patrickbuchanan.dk +4572559101
Lignende jobs
Beskæftigelseskonsulent til Danmarks Fængsler – Fængselskreds Vest i Risskov
Danmarks Fængsler søger souschef til Sikkerhedsenheden i Vest i Århus