Sekretariatsleder, Social & Sundhed i Aabenraa Kommune
I Aabenraa Kommune arbejder vi for at skabe et godt liv for alle borgerne i kommunen. I social- og sundhedsforvaltningen står vi klar med hjælp og støtte, når livet byder på udfordringer som fx alderssvækkelse, handicap eller psykisk sårbarhed.
Vores mangeårige sekretariatsleder i Social & Sundhed har besluttet, at det er tid til noget andet i livet end at arbejde. Derfor søger vi hans afløser. Sekretariatslederen i Social & Sundhed er helt central, når politiske visioner og alle reformerne på social- og sundhedsområdet skal omsættes til virkelighed for borgerne og de godt 2000 medarbejdere i Social & Sundhed.
Vi søger derfor en leder, som kan skabe overblik, sikre kvalitet i den politiske og administrative betjening og samtidig evner at være en nærværende leder for sekretariatets fem medarbejdere.
Om jobbet
Som sekretariatsleder får du ansvaret for både ledelsen og udviklingen af sekretariatet i Social & Sundhed. Du bliver en central samarbejdspartner for direktøren og chefgruppen og har en vigtig rolle i den politiske betjening og i koordineringen af tværgående opgaver.
Du leder et sekretariat bestående af to administrative medarbejder, to konsulenter og en kontorelev, og du udfører en række forskellige opgaver. Nogle af dem, der fylder mest, er:
- Sekretariatsbetjening af to politiske udvalg samt seniorråd, handicapråd, chefgruppe, MED-udvalg m.fl.
- Ledelse af medarbejderne i sekretariatet, herunder sparring ift. deres opgaver
- Koordinering af tværgående opgaver som høringer, årshjul og mål- og aftalestyring
- Understøttelse af diverse samarbejder - fx med civilsamfundet eller tværsektorielle og tværkommunale samarbejdsaftaler på social- og sundhedsområdet
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af dagsordener, beslutningsoplæg og referater.
- Understøttelse af direktøren for Social & Sundhed i diverse opgaver, herunder blandt andet mødeforberedelse og oplæg
- Koordinering af svar på aktindsigtsbegæringer fra borgere, organisationer og medier
Læs mere om jobbet i job- og kompetenceprofilen.
Vi tilbyder:
- En helt central lederrolle i en politisk styret organisation
- Mulighed for at præge strategiske processer og politisk betjening
- Er rart arbejdsmiljø i et velfungerende sekretariat
- Mulighed for at lede engagerede medarbejdere
- Et spændende arbejdsfelt med stor kontaktflade i hele kommunen
Om dig
Du er en leder, der både kan skabe struktur og gode, respektfulde relationer. Hvis du har tidligere ledererfaring, er det selvfølgelig et plus – men ikke et must.
Du trives med en hverdag, hvor opgaverne kan ændre retning undervejs, og du er optaget af at få andre til at lykkes. Du ser muligheder i samarbejde og er god til at samle mennesker om en opgave.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund – fx akademisk, sundhedsfaglig eller administrativ
- Kan skabe struktur og overblik i komplekse opgaver
- Er stærk i samarbejde og relationer på tværs af organisationer og fagligheder
- Kan sætte retning og skabe engagement i dit team
- Er punktlig, tillidsvækkende og løsningsorienteret
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en lederstilling i forvaltningen Social & Sundhed i Aabenraa Kommune med tiltrædelse 1. august 2026.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Det samlede lønniveau forventes at ligge omkring 770.000 kr. årligt inkl. tillæg og pension.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Social & Sundhed Karen Storgaard Larsen, telefon: 30 68 85 91.
Læs mere om Aabenraa Kommune som arbejdsplads på www.aabenraa.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 26. april 2026.
Vi afholder samtaler den 4. maj og 20. maj 2026.
Der vil blive udarbejdet en personprofil samt stillet en opgave i forbindelse med samtalerne.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark. Se flere leder af offentlig forvaltning jobs i Aabenraa eller Region Syddanmark.
Oprettet 27 marts og udløber 26 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Karen Storgaard Larsen +4530688591
Lignende jobs
Sekretariatsleder, Børn og Kultur