Skolepædagog med klassepædagogfunktion på vores kommende 0. årgang på Kristrup S
Midlertidig stilling 30. juni 2026-31. juli 2027 med mulighed for forlængelse
Kristrup Skole søger en uddannet pædagog pr. 1. juni 2026 eller snarest
Stillingen er på 32-35 timer og indeholder timer i undervisningen og i SFO.
Om jobbet
På Kristrup Skole prioriterer vi, at læring og trivsel går hånd i hånd. Vi har fokus på det enkelte barns styrker og kompetencer.
Som skolepædagog på Kristrup Skole skal du være indstillet på at deltage i undervisningsrummet, hvor der bl.a. arbejdes med holddeling og du skal derfor kunne stå alene for noget undervisning samt bidrage, når der er 2-voksentimer, i forskellige fag sammen med årgangens lærere.
Derudover har pædagogerne på Kristrup Skole aktivitetsbånd. Pædagogerne har skemalagte positioner, hvor de på skift er ude og lave aktiviteter med børnene i frikvartererne. Det gør vi bl.a. for at alle børn har deltagelsesmulighed i frikvartererne og for at understøtte børnenes trivsel i løbet af hele skoledagen.I SFO'en laves der alsidige aktiviteter, så der skabes gode deltagelsesmuligheder for alle børn. Du har måske en særlig interesse, som du vil bidrage med. Det kan være en anderledes idrætsgren, musik eller fritidsaktivitet, som du vil bruge sammen med børnene i SFO'en.
Som skolepædagog på Kristrup Skole er arbejdstiden placeret mellem 6.30-17.00. Stillingen indeholder timer i både skole- og SFO og ferier.
Din profil
- Du er pædagoguddannet
- Du har en stærk pædagogisk profil
- Du har interesse for at arbejde med forskellige børn
- Du er fleksibel, stabil, robust, loyal og har overskud i hverdagen
- Du kan arbejde i flere arenaer (skole - SFO)
- Du er en tydelig og omsorgsfuld klasseleder
- Du er inkluderende i din tilgang til børn og voksne
- Du tager initiativ og er god til at handle på dine ideer
- Du trives i tætte samarbejdsrelationer med forældre, kollegaer og ledelse
- Du har måske en helt særlig interesse, som du ønsker at bidrage med i paletten af aktiviteter i SFO'en
- Du kan sætte dig selv i spil som Co-teacher i to-voksentimerne og som sparringspartner
Som skole tilbyder vi dig
- en velfungerende og ambitiøs skole og SFO, som har gang i mange spændende ting
- stort fokus på den fritidspædagogiske strategi for Randers kommune
- at blive en del af et årgangsteam med erfarne pædagoger og lærere
- søde elever, der har brug for faste rammer
- plads i et tæt teamsamarbejde
- engagerede og dygtige kolleger
- gode forberedelsesfaciliteter
- god forældreopbakning
- nyrenoverede faglokaler
- En arbejdsplads, som ligger i et område med velfungerende og ressourcestærke børn og forældre og en engageret skolebestyrelse.
Vi har et stort fokus på at tage godt imod vores nye kollegaer og dette kommer til udtryk gennem vores mentorordning og løbende opstartssamtaler.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til SFO-leder Mark Gandrup Skougaard på telefon 20 47 06 70.
Om os
Kristrup skole er en stor indskolings/- og mellemtrinsskole placeret i Randers syd, tæt på E45 og offentlig transport. Vi har 600 elever fordelt i 3-5 klasser på hver årgang samt en specialklasserække og ca. 85 ansatte, heraf 30 pædagoger og 50 lærere. Vi har en årgangsopdelt SFO med ca. 345 børn og en juniorklub med ca. 100 børn. I SFO'en prioriterer vi at udbyde en bred vifte af aktiviteter både ude og inde. Vi tilbyder bl.a. svømning. Vi har mange traditioner f.eks. markedsdag, fejring af højtider og deltagelse i musikfestivalen Vilde vulkaner. Vi har god adgang til faglokaler og en dejlig kolonihave.
Glade børn lærer bedst, derfor er det vores mål, at alle elever oplever faglig og social læring og trivsel.
Som skolepædagog på Kristrup skole er arbejdstiden fordelt ligeligt mellem skoledelen og SFO. Arbejdstiden er placeret imellem kl. 6.30 og 17.00 samt i skolens ferier. Personalemøder for hele skolen ca. én aften om måneden.
Ansøgningsfrist
Søndag den 17. maj kl. 23.59.
Samtaler vil foregå onsdag den 20. maj 2026 i løbet af dagen.
Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagog jobs i Randers eller Region Midtjylland.
Oprettet 20 april og udløber 17 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mark Gandrup Skougaard +4520470670
Lignende jobs
Børnehaveklasseleder til Kristrup skole
To dansklærere til Kristrup skole
To mestringsvejledere til Psykiatri og Socialt udsatte området
Dygtig dansklærer til mellemtrin og skolens mellemform/vejlederteam på Hornbæk S
Afdelingsleder til Langå Skole pr. 1. august 2026