To dansklærere til Kristrup skole
Er du en af vores nye dansklærere? Vi søger én snarest muligt og én pr. 1. august 2026
Kristrup Skole søger to fagligt dygtige dansklærere til faste stillinger.
Stilling 1 indeholder i dette skoleår dansk, musik og billedkunst på 4. årgang samt billedkunst på 3. årgang. I indeværende skoleår bliver du en del af teamet på 4. årgang.
Stilling 2 indeholder dansk og andre fag på 1. årgang samt kristendom, CT-lektioner (co-teaching) og idræt på 6. årgang. Du bliver en del af 1. årgangsteamet.
Om Kristrup skole
Vi er en folkeskole med elever fra 0.- 6. klasse, og vi har ca. 600 elever og 80 personaler. Vi har 3-5 spor på hver årgang samt en specialklasserække, hvor vores elevgruppe hovedsageligt består af elever med specifikke vanskeligheder. Vi har en SFO med ca.330 børn og en juniorklub med ca. 100 børn.
Kristrup Skole er en skole i udvikling. Vi har et dygtigt og ambitiøst personale, som er særligt optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever, og skolens mellemform Flexen er med til at understøtte dette.
Din profil
- Du er uddannet lærer
- Du kan undervise i alm. skolefag 0. – 6. klasse
- Du er dygtig til at tilpasse undervisningen til elever med forskellige behov
- Du er en samarbejdende og engageret kollega, der bidrager til vores fælles udvikling
- Du har fokus på elevernes trivsel og læring
Vi forventer, at du
er en tydelig voksen i klasserummet, og din undervisning er struktureret, varieret og differentieret
- er inkluderende i din undervisning
- kan se dig selv indgå i hele skoleforløbet fra 1.-6. årgang, fordi du brænder for at give alle elever en god start på et langt skoleliv
- bidrager til et godt samarbejde i teamet og det gode arbejdsmiljø.
Vores mål er at lave en skole, der er tilpasset elevernes behov. Vi bruger bl.a. co-teaching som et redskab til at inkludere alle bedst muligt.
Skolen arbejder med Makerspace, som et tiltag for at stimulere elevernes motivation og nysgerrighed for læring i praksis med fokus på designprocesser og innovation.
Vores lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i årgangsteams. Der er fastlagt årgangsteammøder hver uge. Vi har en engageret forældregruppe og skolebestyrelse.
Vi har gode forberedelsesfaciliteter. Hver årgang har eget forberedelsesrum. Vi har forholdsvist nyrenoverede faglokaler og legeområder. Vi har en kolonihave med udekøkken og bålplads i gåafstand til skolen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Torsdag er fast mødedag til kl. 17.00.
Mulighed for fleksible forberedelsestider.
Vil du vide mere
For yderligere information om stillingen kontakt skoleleder Nicolaj Boie på telefon 20 27 83 64.
Læs om os på Kristrup Skoles hjemmeside eller følg os på Facebook.
Søg stillingen via linket 'Søg stillingen' med vedhæftede uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist søndag den 17. maj 2026. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 20. maj.
Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere folkeskolelærer jobs i Randers eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 17 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Nicolaj Boie +4520278364
Lignende jobs
Børnehaveklasseleder til Kristrup skole
Dygtig dansklærer til mellemtrin og skolens mellemform/vejlederteam på Hornbæk S
Håndværk og Designlærer til Hornbæk Skole
Lærer til barselsvikariat til Hornbæk Skole
Vagtplanlægger til Kollektivhuset Plejecenter, Randers NV