Social- og sundhedsassistent til det sundhedsfaglige team i Børnehandicap

Aabenraa Kommune logoSSA · Aabenraa ·
Aabenraa Kommune / pleje / dokumentation / tværfagligt samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Er du social- og sundhedsassistent med lyst til at kombinere omsorg, faglighed og tværfagligt samarbejde i arbejdet med børn og unge – og vil du samtidig være med til at sætte retning for faglighed, læring og kvalitet i Børnehandicap?

Vil du være en del af et fagligt stærkt sundhedsteam, hvor du gør en konkret forskel for børn og unge med handicaps, og hvor du som fagligt stærk og udviklingsorienteret SSA er med til at understøtte og videreudvikle vores læringskultur og kvalitetssikring? Så er det måske netop dig, vi har brug for.

Hos os får du en meningsfuld hverdag, hvor du bidrager til at skabe trygge og udviklende rammer for både børn, unge og deres familier.

Generelt om Børnehandicap
Kendetegnene for vores børn og unge i Børnehandicap er, at det er børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese og kognitive problemstillinger.

Børnene og de unges behov er meget forskellige, hvilket giver et spændende og varieret arbejde i tæt samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Om jobbet
Din kerneopgave er på to matrikler i Børnehandicap

  • Børne- og Ungehjemmet Posekær - et døgntilbud til børn og unge i alderen 0–18 år. Vi er godkendt til 26 fastboende børn og unge, fordelt i 4 bo-grupper.
  • Børnehuset Lille Kolstrup:
  • Aflastningen - et aflastningstilbud med 10 pladser lige nu fordelt på 43 børn og unge i alderen 0–18 år.
  • Børnehaven - en specialbørnehave normeret til 16 børn i alderen 0–6 år.

Du skal være indstillet på primært at arbejde i dagvagt, men med én fast ugentlig aftenvagt som er tirsdage, samt weekendarbejde efter behov.
I perioder vil der også kunne forekomme terminalpleje, hvor vi har et tæt samarbejde med Børnepalliativt team fra OUH, Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Hjemmesygepleje.

Sundhedsfaglig dokumentation og plejeplaner
Vi lægger stor vægt på systematisk og fagligt velfunderet sundhedsfaglig dokumentation. Derfor forventer vi, at du har erfaring med at dokumentere sygepleje ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder samt udarbejde, evaluere og justere individuelle plejeplaner. Du arbejder struktureret og reflekteret med dokumentation som et aktivt redskab i den daglige sygepleje og bidrager til sammenhæng, kvalitet og patientsikkerhed i plejen af børn og unge med komplekse behov.

Dine opgaver
Som social- og sundhedsassistent har du sammen med de andre i teamet ansvaret for sikring af den sundhedsfaglige kvalitet og dokumentation i Børnehandicap. Du har ikke personaleansvar, men har et tæt samarbejde med dine kollegaer i det sundhedsfaglige team og ledelsen.

Du arbejder både systematisk og struktureret, med datainstrukser og kvalitet – og nysgerrigt med den praksis, du er med til at udvikle.
Du er synlig i huset og har lyst til at være en del af dagligdagen, hvor du kan inspirere, observere, støtte og sætte faglig retning.

Du får bl.a. ansvar for:

  • at sikre den sundhedsfaglige dokumentation er i orden og lever op til gældende lovgivning og understøtter den faglige kvalitet i dagligdagen
  • at yde sygepleje og omsorg til børn med komplekse handicaps
  • at sikre høj kvalitet i medicinhåndtering, journalføring og dokumentation
  • at oplære og vejlede kolleger i fx medicinhåndtering, personlig hygiejne, sondepleje, sug og CPAP
  • at indgå aktivt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • at bidrage til udvikling og kvalificering af den praktiske sygepleje
  • at samarbejde tæt med børn, pårørende og kolleger

Om dig
Vi forventer, at du fagligt

  • er uddannet social-og sundhedsassistent
  • gerne har erfaring inden for det specialpædagogiske felt og/eller psykiatri
  • har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder samt udarbejde, evaluere og justere individuelle plejeplaner
  • har viden om behandling og håndtering af børn med handicap (en fordel, men ikke et krav)
  • har erfaring med sundhedsfaglig journal

Vi forventer, at du personligt

  • kan bevare ro, overblik og handlekraft i pressede situationer
  • har indlevelsesevne, rummelighed og gode samarbejdsevner
  • kan strukturere og dokumentere dit faglige arbejde
  • er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
  • er villig til at deltage aktivt i faglig udvikling
  • har stor lyst til at undervise og formidle sundhedsfaglig viden til medarbejderne i Børnehandicap

Vi tilbyder

  • et inspirerende og udfordrende job i et tværfagligt team af dygtige og engagerede kolleger
  • grundig oplæring i børnehandicapområdet
  • et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglig sparring
  • supervision ved ekstern psykolog
  • mulighed for efteruddannelse samt interne og eksterne kurser
  • sundhedsfaglig refleksion og sparring
  • sociale arrangementer og en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er gældende overenskomst.

Der er primært tale om arbejde i dagvagt, men med én fast ugentlig aftenvagt som er tirsdage, samt weekendarbejde efter behov.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Det er en forudæstning for jobbet, at du har kørekort.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lone Busk på susanbaldwinlbusbrooke22@bryant-manningandersonterrell-washingtonaabenraa.dk eller på mobil 2961 4876.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket senest 6. april 2026.
Vi afholder samtaler 8. april 2026 i pavillonen, Lille Kolstrup 10, 6200 Aabenraa.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark. Se flere ssa jobs i Aabenraa eller Region Syddanmark.

Oprettet 18 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lone Busk susanbaldwinlbusbrooke22@bryant-manningandersonterrell-washingtonaabenraa.dk +4529614876

Lignende jobs