Børnehaveklasseleder Spjald Skole, 1. august 2026

Ringkøbing-Skjern Kommune logoPædagog · Ringkøbing-Skjern ·
Ringkøbing-Skjern Kommune / Uddannelse / børnehaveklasse / folkeskole / pædagog / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en børnehaveklasseleder i en fast fuldtidsstilling pr. 1. august 2026.

Vi søger en person, som brænder for at give skolens yngste elever den bedst mulige start i folkeskolen, så de trives med læring og fællesskab.

Vi forventer, at du:

  • har evner og vilje til at indgå i et tæt forældre-samarbejde om børnenes læring og trivsel
  • har indsigt i børns udvikling og kan indgå i et samarbejde med børnehaven omkring overgangen til skole
  • er fagligt velkvalificeret og eventuelt med specialpædagogisk kompetence eller erfaring
  • er åben og ærlig med et positivt og anerkendende menneskesyn
  • har et helhedsorienteret fokus, samtidig med at du har øje for det enkelte barns potentiale
  • er struktureret, ansvarsfuld og er i stand til at rammesætte en god skoledag, som er vigtige elementer for et velfungerende klassefællesskab

Har du særlige kreative eller musikalske kompetencer, vil vi også meget gerne høre om det.

Vi kan tilbyde:

  • en skole med nutidig og funktionel indretning tæt på skov, å, og natursti og kun få meter fra Idrætscentret med svømmehal. Skolen har store lyse klasselokaler, hyggelige fællesarealer og et personalerum, hvor vi alle tilstræber at komme dagligt, fordi det er givende at være sammen med søde og sjove kolleger.
  • et ambitiøst team med kompetente medarbejdere, som du skal have lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med.
  • en velfungerende skole med meget engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere. En skole med udstrakt selvforvaltning og med en bred aldersmæssig sammensætning i personalegruppen. Vi har et godt fællesskab og en uformel omgangstone i et levende miljø med mange glade børn og kolleger.
  • en forældregruppe, der interesserer sig for deres børns trivsel og udvikling.

Skolen rummer ca. 320 elever og et samlet personale på godt 50.

Ved skolen er tilknyttet én af kommunens 3 specialcentre – Specialcenter Øst samt Spjald Børnehave og dagplejere.

Stillingen er på 37 timer, men der er mulighed for nedsat tid, såfremt dette er et ønske.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Du er meget velkommen til at besøge skolen og hente yderligere oplysninger på vores hjemmeside spjaldhelhed.rksk.dk. Du må også gerne ringe til skoleleder Helle Lundsgaard tlf. 99742802 (privat 22120031).

Ansøgning og kopi af eksamensbeviser, udtalelser mv. skal være Spjald Skole i hænde senest den 8. maj 2026. Ansættelsessamtaler finder sted den 12. maj 2026.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagog jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.

Oprettet 7 april og udløber 8 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Helle Lundsgaard +4599742802

Lignende jobs