Lærer til grundskolen på Ringkøbing Skole, afd. Rindum
Ringkøbing Skole afdeling Rindum søger lærer til vores grundskole, der kan dække Idræt, Matematik og Madkundskab
Ringkøbing Skole afdeling Rindum søger en lærer til fastansættelse i vores grundskole.
Vi søger til det kommende skoleår en lærer, der vil bidrage til hverdagen i vores grundskole.
Vi søger en person, der kan dække drengeidræt, madkundskab og matematik.
Har du andre fag at byde ind med, er det et plus.
Stillingen er fuldtid.
Vores hverdag er begunstiget af mange dejlige elever, som vi hver dag får lov at møde i arbejdet med sociale færdigheder, læring og vigtigheden i at kunne indgå i et fællesskab. Samtidig deler vi som kollegaer en passion for lærergerningen, som i hverdagen kalder på smil, seriøsitet og det at stå på mål for hinanden.
For os er det vigtigt, at du er en teamplayer, der vil bidrage til hverdagen i et team, hvor vi samarbejder om elever og undervisning. Du skal være stærk i relations-arbejdet, og være en lærer, der gennem en anerkendende tilgang formår at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, som styrker den enkelte elevs tro til egen formåen.
En by, en skole, vores børn
Vi er én skole fordelt på to matrikler i Ringkøbing by.Vi har på afdeling Rindum ca. 600 elever og 108 ansatte fordelt fra 0.- 9. årgang. På afdeling Alkjær har vi ca. 270 elever og 50 ansatte fordelt fra 0.-6. årgang. Begge afdelinger har SFO og klubtilbud til eleverne. På afdeling Rindum ligger derudover SCV – et af tre visiterede specialcentertilbud for elever med særlige behov i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Afdeling Rindum, hvor du vil have din daglige gang, fremstår moderne og tidssvarende i forhold til de fysiske rammer.
På Ringkøbing Skole tager vi afsæt i det fælles kommunale børne- og ungesyn, og arbejder pædagogisk med afsæt i ”Skolen uden skæld ud” relationelt med fokus på det narrative og anerkendende i mødet med eleverne, så vi sikrer deltagelsesmulighed for alle.
Du kan se frem til et job på en teambaseret arbejdsplads,hvor vi vægter en stor grad af selvstændighed. Vi er en forandringsparat arbejdsplads, med høj faglighed og fokus på det forpligtende fællesskab.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor der også er fokus på de voksnes trivsel og fællesskab.
Vi forventer, du er uddannet lærer.
Ligeledes forventer vi, at du har evnen til i samarbejde med teamet at arbejde løsningsorienteret for at sikre ressourcerne bedst muligt i forhold til elevgruppens behov.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt for os, at du vil bidrage med glæde og entusiasme til gavn for alle på Ringkøbing Skole.
Ansøgningen skal være modtaget senest tirsdag den 12. maj 2026. Samtaler afholdes onsdag den 20. maj 2026 fra kl. 14.00
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse per 1/8 2026
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skoleleder Maria Willum Braae på mobil 22570398 eller afdelingsleder Mads Krogslund på mobil 61696809
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere folkeskolelærer jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.
Oprettet 16 april og udløber 12 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maria Braae +4599741623
Lignende jobs
Naturfagslærer til SCV på Ringkøbing Skole, afd. Rindum
Hvide Sande Skole søger 1-2 af Danmarks bedste lærere pr. 1. august 2026
Stauning Skole søger lærer til co-teaching
Lærer/Nyuddannet lærer? Bliv en del af et stærkt fællesskab på Rækker Mølle Skol
Ny kollega søges til Ringkøbing genbrugsplads