Sundheds- eller socialfaglige kontaktpersoner til stilling på Thorupgården i Nørrebro

Københavns Kommune logoPædagog · København ·
Københavns Kommune / Uddannelse / sundhedsfaglig / socialpædagogisk / psykisk sundhed / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at understøtte den rehabiliterende indsats og gøre en forskel for borgere mellem 18 og 35 år med psykiske vanskeligheder?

Vi er så heldige, at vi har fået mulighed for at opnormere vores team på 12 kontaktpersoner med to kollegaer: en fast kontaktperson og en seks måneders ansættelse, begge på 37 timer om ugen. Du har enten en sundhedsfaglig eller socialpædagogisk uddannelse.

Hvem er vi på Thorupgården?
Thorupgården er et stort socialpsykiatrisk botilbud med plads til 112 beboere fordelt på fire etager.

Du har nu en helt unik mulighed for at søge en stilling på 1 sal. på Thorupgården, hvor borgere er mellem 18 og 35 år.

Her bor 34 yngre borgere med forskellige psykiske udfordringer indenfor skizofrenispektret og andre psykosociale vanskeligheder som angst, depression og nogle få med selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser.

Beboerne bliver visiteret efter servicelovens § 107, hvilket gør, at det er vores primære opgave at samarbejde med borgeren om at understøtte deres rehabiliterende og recoveryorienterede proces. Vores overordnede målsætning er at understøtte borgernes drømme, så de bliver i stand til at leve et mere selvstændigt liv på egne præmisser og med så høj en livskvalitet som muligt og på sigt støtte borgeren til at kunne flytte i egen bolig eller en boform med mindre indgribende støtte.

Du bliver en del af et team, hvor

  • vi har tværfaglig baggrund, bl.a. pædagogisk, sundhedsfaglig eller ergoterapeutisk uddannelse
  • der er en stor fællesskabsånd, godt humør og en stor omsorg for hinanden
  • der er fokus på diversitet og styrken ved at kunne reflektere over egen faglige praksis
  • vi har fokus på at indtænke naturen og fysiske aktiviteter samt gøre brug af lokalmiljøet som en aktiv del af relationsarbejdet med borgeren
  • vi er optaget af beboerinddragelse og laver aktiviteter, både i og udenfor Thorupgården
  • vi synes, at kompleksiteten omkring borgeren kun er et ekstra plus, der kan udvikle og udfordre vores faglighed på en god måde
  • vi har en tæt dialog og et inkluderende samarbejde med afdelingsleder

Vi ønsker, at du

  • har erfaring med arbejdet inden for socialpsykiatrien – eller har stor nysgerrighed for området
  • er godt forankret i din faglighed og er klar til at bidrage aktivt til den samlede personalegruppe og Thorupgårdens faglige afsæt
  • ser dokumentation af indsatsmålene som en vigtig del af din faglige praksis
  • er indstillet på at skulle håndtere medicin og kvalitetssikring af denne
  • har fokus på at understøtte og hjælpe borgerne med ADL, rengøring og evt. personlig hygiejne/pleje
  • er indstillet på at arbejde ud fra Thorupgårdens funktionsbeskrivelse og metoder og vil benytte dem i din daglige praksis

Vi tilbyder

  • løbende supervision
  • løbende kurser og uddannelse, fx LA2, DAT, MI, NADA, medicinhåndtering samt Recovery og Rehabilitering
  • en arbejdsplads, hvor vi er ved at implementere Traumebevist tilgang på botilbuddet
  • arbejde med peer to peer indsatser
  • en arbejdsplads, hvor du bliver medinddraget og får medindflydelse
  • gratis parkering i aflåst parkeringskælder
  • mulighed for træning i arbejdstiden i et flot træningslokale

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder et spændende og udviklende job, hvor din arbejdstid vil ligge i blandede vagter dag- og aften og med weekendvagt hver 3. weekend.

Du ansættes inden for rammerne af lokal løndannelse og ansættelse sker efter gældende overenskomst for social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter eller sygeplejersker.

Stillingen ønskes besat senest den 1. marts 2026 og gerne tidligere. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest, og vi beder dig oplyse referencepersoner.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Signe Bengtsen på 23 20 40 57 i tidsrummet kl. 9.00-15.00 på hverdage.

Du kan læse mere om Thorupgården på Københavns Kommunes hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dit CV og dokumentation for gennemført uddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 19. februar 2026
Vi afholder samtalerne løbende, og de sidste samtaler afholder vi den 23. februar 2026.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Maria Signe Bengtsen +4523204057

Lignende jobs