Sygeplejen i Varde Kommune har brug for dig
Er du uddannet sygeplejerske, så er der nu en unik mulighed for at blive en del af sygeplejen i Varde Kommune.
Da en af vores sygeplejersker har fået en anden stilling i vores organisation, har vi fået mulighed for at slå denne stilling op.
Stillingen er som fast aftenvagt med afløsning i nattevagt.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen, men ønsker du et andet timeantal kan dette aftales individuelt.
Sygeplejerskerne arbejder hver 4. weekend.
Sygeplejen i Varde Kommune er kendetegnet ved at have masser af spændende sygeplejefaglige opgaver, fokus på faglig udvikling, samt et super godt arbejdsmiljø. Vi er en skøn arbejdsplads, hvor vi elsker mangfoldighed.
Vi er et fagligt og dygtigt team bestående af ca. 90 sygeplejersker på de to matrikler i henholdsvis Varde og Tistrup. Denne stilling er med indmøde i Varde.
Vi er sjove, ordentlige og hvis vi selv skal sige det – ret godt selskab.
Sygeplejen i Varde Kommune varetager sygeplejen til borgerne i en bred vifte af tilbud.
Således tilbyder vi sygepleje i vores sygeplejeklinikker, på plejecentrene og i borgers eget hjem.
Sygeplejen er under konstant udvikling og mange af kommunens borgere har brug for sygepleje i kortere eller længere tid.
Opgaverne er spændende og varierende samtidig med, at kompleksiteten er stigende. Det stiller store krav til dig som person da dagene sjældent er ens.
Vi hører gerne fra dig, som kan se sig selv i denne stilling.
Seneste frist for ansøgningen er fredag d. 6. februar kl. 12.00
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Funktionsbeskrivelser kan rekvireres efter ønske.
Hvis du ikke er ansat i kommunen, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Hvis du er blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Godsvig Jensen
på telefon 23676451 for mere information.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Varde kommune, Region Syddanmark. Se flere sygeplejerske jobs i Varde eller Region Syddanmark.
Oprettet 29 januar og udløber 6 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rikke Jensen +4523676451
Lignende jobs
Vikar for sygeplejerske til spændende stilling i Lokalpsykiatri Varde (1.4‑31.3.2026)
Sygeplejerske til Kvindesygdomme – Esbjerg Sygehus
2 sygeplejersker i faste stillinger på 32 timer/uge til Hospice Sydvestjylland
Udekørende sygeplejersker søges til "Hjælp i Hjemmet" Distrikt Midtbyen