Sygeplejerske med koordinerende funktion søges til Aarhus Friplejehjem Slet

Sygeplejerske · Aarhus ·
Fonden Danske Diakonhjem / Sundhed / Hospital / ældrepleje / demens / koordination / Deltid / Deltid

Koordinerende sygeplejerske til Aarhus Friplejehjem Slet

Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel - og samtidig blive en del af en værdibåret arbejdsplads, hvor hjerterum, trivsel og fællesskab betyder noget.

Så er du måske vores nye koordinerende sygeplejerske?

Hvem er du?

Vi har valgt at opnormere for at styrke den sygeplejefaglige kvalitet. Som én af tre koordinerende sygeplejersker bliver du en nøgleperson med sygeplejefagligt ansvar for 21 beboere. Teamet af koordinerende sygeplejersker understøttes af en kvalitetssygeplejerske.

Vi søger en sygeplejerske med begge ben solidt plantet på jorden. Du skal være med til at sikre en god kvalitet i det sygeplejefaglige omsorgsarbejde sammen med det øvrige plejepersonale. Arbejdet vil foregå i tæt kontakt med beboere og pårørende og du formår at kommunikere anerkendende med beboere, pårørende og kolleger selv, når der er meget at lave. Du brænder for at få det bedste frem i kollegerne i teamet så alle føler sig værdifulde og set. Psykologisk tryghed er et begreb vi arbejder meget med og du skal derfor kunne evne at få alle til at føle sig trygge ved at komme til dig.

Du trives i et miljø med faglige udfordringer og tværfagligt samarbejde helt tæt på beboeren og har mod på at tænke nyt og kreativt. Du bidrager med både faglig styrke, humor og et varmt menneskesyn. Du ser værdien i at være tæt på beboerne og ved at pårørende er en uundværlig ressource, hvor relationen skal plejes.

Vi drømmer om at du har erfaring med ældrepleje og demens.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • At varetage den daglige koordinering og planlægning på afdelingen.
  • At sikre kompetenceudvikling af øvrigt pleje- og pædagogisk personale, herunder undervisning og sidemandsoplæring
  • At være rollemodel, hjælpe, guide og undervise, samt være med til at skabe en god kultur, hvor det enkelte menneske altid er i fokus.
  • At understøtte en rehabiliterende tilgang og udføre sygeplejefaglige opgaver og arbejde med UTH´er
  • At skabe kontinuitet og sammenhæng og være koordinerende i forhold til pleje og behandling af den enkelte beboer
  • At lægge planer for det enkelte beboerforløb og understøtte at planerne udføres

Vi ved at glade medarbejdere giver glade beboere - derfor har vi en tilgang, hvor vi dagligt sætter rammerne for at medarbejderne trives. Du får mulighed for indflydelse på din arbejdsplan, så arbejdsliv og privatliv kan gå hånd i hånd.

Hvad kan du forvente af os?

Din trivsel har stor betydning, og du vil gennemgå et grundigt introduktionsforløb med mentorordning, intern og ekstern undervisning med løbende opfølgning. Vi har stor fokus på kompetenceudvikling og arbejder med ressource persons funktioner.

Du får stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed også et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst. en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet og tillid

Vi har fokus på faglighed og udvikling, der vil være plads til ideer og afprøvninger af nye tiltag, ligeledes vil der mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.

Hos os får du en unik mulighed for at udvikle dig fagligt og kombinere sygepleje og værdibaseret omsorg.

Vi deltager alle i måltidsfællesskabet, hvor maden, der serveres er fra eget produktionskøkken. Vi tilbyder en fordelagtig madordning mod et mindre beløb, så madpakkerne kan du slippe for.

Om stillingen

Stillingen er på 32-37 timer i fortrinsvis dagvagter på hverdage.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.

Ansættelsessted: Aarhus Friplejehjem Slet
Ansøgningsfrist: 20. april 2026
Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Forstander Julie Rye på telefon nr.: 29263631 eller på mail jarwesley79laurencombs@hernandez-kruegerjones-durhamdiakonwhite.dk

Søg via det grønne link herunder

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om HJEMMET

Et hjem og en arbejdsplads

Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil bidrage til fællesskabet på et moderne friplejehjem og være med til at gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads. Aarhus Friplejehjem er opdelt i 3 afdelinger og har 54 beboere. Vi deltager alle i måltidsfællesskabet, og hjemmet bærer præg af ledelse i øjenhøjde og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for det gode arbejdsmiljø.

Du vil få stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst professionelt på hjemmet. Vi har stor fokus på faglighed, videndeling og vægter åbenhed og plads til idéer og initiativer, ligesom du får mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.

Vi har stort fokus på aktiviteter, som frivillige er en meget vigtig del af i form af hjælp til at skabe rum til oplevelser som cykle- og gåture, brætspil, dame-herrefrokoster, ture ud af huset, arrangementer og meget mere.

Læs mere på Aarhus Friplejehjem Slet - Aarhus Friplejehjem Slet eller følg os på Facebook

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 19 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Julie Rye jarwesley79laurencombs@hernandez-kruegerjones-durhamdiakonwhite.dk +4529263631

Lignende jobs