Sygeplejerske til Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorie, Rigshospitalet
En stilling med fagligt ansvar, specialisering og komplekse patientforløb
Om os
I Øre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium arbejder vi med hele bredden af specialet; fra akutte patienthenvendelser til udredning af godartede tilstande og behandling og opfølgning i kræftforløb. Derfor er ambulatoriet organiseret i tre spor: akut, benign og cancer.
Vi modtager årligt over 25.000 patienter og arbejder i et miljø, hvor kliniske vurderinger, specialiserede procedurer og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Hos os får du mulighed for at arbejde i et af Danmarks mest specialiserede kirurgiske fagområder og blive del af et team af sygeplejersker med bred faglig baggrund. Du får en vigtig rolle i vurdering, planlægning og udførelse af specialiseret sygepleje både selvstændigt og i samarbejde med kolleger, og du er med til at sikre høj kvalitet i patientforløbene på tværs af de tre spor.
Dine opgaver
Du vil blandt andet komme til at:
- vurdere og koordinere potentielt akutte patienter
- varetage selvstændige sygeplejekonsultationer
- udføre og assistere ved specialiserede procedurer
- samarbejde tæt med speciallæger, sekretærer og øvrige faggrupper
- bidrage til udvikling af kvalitet, flow og læringsmiljø i ambulatoriet
Vi tilbyder
Vi arbejder struktureret med kompetenceudvikling i ambulatoriet. Du får:
- et gennemarbejdet onboardingforløb, med udgangspunkt i afdelingens kompetencekoncept
- en mentor, der følger din faglige progression og sparrer med dig i hverdagen
- gradvist stigende ansvar i både akutte, benigne og kræftrelaterede forløb
- mulighed for at specialisere dig i fx triage, selvstændige konsultationer, procedurer eller kræftforløb
- systematisk opfølgning gennem Dossier, herunder løbende feedback, evaluering og tydelige kompetencemål
- mulighed for at deltage i faglige udviklingsaktiviteter, konferencer og forbedringsarbejde
Vores introduktionsforløb har klare rammer, og din mentor hjælper dig med at finde retning i opgaverne og udvikle dig fagligt i et tempo, der matcher både dig og afdelingens behov.
Om dig
Vi søger en sygeplejerske, der:
- trives med selvstændige kliniske vurderinger og tværfagligt samarbejde
- arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse situationer
- er nysgerrig på specialiseret sygepleje og læring
- tager ansvar og bidrager aktivt til fælles faglig kvalitet
- har lyst til at arbejde i et miljø, hvor procedurer, teknologi og klinisk refleksion fylder
Erfaring er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt
Arbejdstiden er primært hverdage kl. 8-15 med ca. én senvagt til kl. 17 samt en lørdagsvagt kl. 9-15 ca. hver 3. måned
Sådan søger du
Upload ansøgning og CV (gerne med relevante kursusbeviser/anbefalinger) via link senest den 18. februar 2026. Vi holder samtaler den 23. og 24. februar.
Kontakt
For yderligere oplysninger eller hvis du ønsker at se afdelingen, er du velkommen til at kontakte os. Hvis du gerne vil se afdelingen, byder vi også gerne på en kop kaffe:
Oversygeplejerske Amalie Bisbjerg Wolff Kvistgaard, tlf. 3545 8956
Ass. oversygeplejerske Alexander Boed Jensen, tlf. 3545 2071
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, baggrund og erfaring. Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 januar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Amalie Kvistgaard robert61rachael20amalie.bisbjerg.wolff.kvistgaardpperkins@carlsonregionhdavis.dk +4535458956
Lignende jobs
Vil du være med i et ambulatorie med høj faglighed, stærkt samarbejde og humor i Herlev
Ny kollega til BørneUngeModtagelsen på Rigshospitalet
Afdelingslæge til Øre‑, næse‑ & halskirurgisk & audiologisk afdeling, Rigshospitalet i Kø...
Overlæge Øre‑næse‑halskirurgisk & Audiologi på Rigshospitalet i København
Enestående – sygeplejerske til 1-års vikariat i Sjællands Universitetshospital