Vil du skabe livsglæde som Sygeplejerske i Odense?

Sygeplejerske / Hospital / Sundhed / sårbehandling / palliation / tværfagligt

Vil du være med til at skabe en hverdag med nærvær, tryghed og livsglæde – og samtidig sætte dit præg på udviklingen af sygeplejen til gavn for beboernes trivsel og livskvalitet? Så er du vores næste kollega.

Om jobbet
Vi tilbyder en fast stilling på 30-37 timer om ugen, primært i dagtimerne, med weekendvagt hver 5. weekend. Tiltrædelse snarest muligt.

Som plejehjemssygeplejerske får du en central rolle i hverdagen med en bred vifte af faglige og koordinerende opgaver. Du varetager komplekse sygeplejeopgaver som sårbehandling og palliation, samt du har ansvaret for sygeplejefaglig udredning og visitation af indsatser i de enkelte borgerforløb.

Du deltager aktivt i beboerrettede møder – herunder triagemøder, beboerkonferencer, og indflytningsmøder. I det daglige er du tilgængelig for faglig sparring og dialog med kollegaer og samarbejdspartnere, og du har en koordinerende rolle i at sikre sammenhængende borgerforløb.

Som en del af vores tværfaglige team får du en vigtig rolle i at sikre høj faglig kvalitet og støtte kollegaer i deres arbejde. Du arbejder både rehabiliterende og forebyggende – med fokus på udredning, dokumentation og undervisning – og du får mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen på plejehjemmet gennem faglig sparring og engagement.

Om os
Vores sygeplejegruppe består af fem sygeplejersker, som er tilknyttet Plejehjemmene Østerbæk og Kragsbjerg.

Vi arbejder tæt sammen i en hverdag, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Vi har faste triage- og morgenmøder, ugentlige sygeplejemøder samt løbende dialog med plejehjemslægen, som kommer en gang om ugen. Hos os prioriteres kompetenceudvikling og faglig sparring højt – for det er sådan, vi bliver bedre sammen. Vi er desuden uddannelsessted for både SSH, SSA og sygeplejestuderende, så du vil også møde elever og studerende i dagligdagen.

Om dig
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Er fagligt velfunderet og har lyst til at udvikle sig
  • Trives med faglige udfordringer og tværfagligt samarbejde
  • Skal kunne arbejde selvstændigt, og have overblik
  • Er nysgerrig, rummelig og har pædagogiske evner
  • Ønsker at bidrage aktivt til at skabe fremtidens sygepleje på plejehjem
  • Gerne kendskab til nexus

Vi tilbyder

  • En meningsfuld hverdag, hvor beboernes trivsel og livsglæde er i centrum
  • Samarbejde med fagligt stærke og engagerede kollegaer
  • Et miljø med høj grad af inddragelse, åben kommunikation og fælles ansvar
  • En arbejdsplads, hvor ledelsen er synlig og altid åben for dialog

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Pernille Balck på tlf. 30 36 79 86 eller assisterende plejehjemsleder Mette Knudsen på tlf. 21 64 61 80.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 14. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 18. november 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lignende jobs

Se flere Sygeplejerske jobs i Odense eller hele Region Syddanmark